Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 24. oktober 2025
HEDVIG. Ja, det er bare brevet. Det andet kommer vel siden. Men tænk, et brev! Jeg har aldrig fåt noget brev før. Og så står der «frøken» udenpå det. HJALMAR. Lad mig se det brev. Der kan du se. HJALMAR. Det er grosserer Werles hånd. GINA. Er du viss på det, Ekdal? HJALMAR. Se selv. GINA. Å tror du, jeg skønner mig på sligt? HJALMAR. Hedvig, må jeg åbne brevet og læse det?
Tænk dig lidt om før du indlader dig paa dumheder. Du maa jo kunne regne ud ligesaagodt som jeg, at denne lasten tager vi ikke ind paa tanken for at beholde den der i al evighed. Den skal altsaa ud igjen en dag, og da kan det vel ikke være saa nøie, om der kommer ud en ti tyve liter mindre end der kommer ind. Du faar altsaa dit gallafyld uforstyrret naar du bare giver tid.
HJALMAR. Ja visst ved jeg det. GREGERS. Nej, du ved ikke. Men jeg ved det. Det var vidnesbyrdet! HJALMAR. Hvilket vidnesbyrd? GREGERS. Det var en barnlig offerhandling. Hun har fåt din far til at skyde vildanden. HJALMAR. Skyde vildanden! GINA. Nej, tænk ! HJALMAR. Hvad skulde det til?
Du kan jo skjønne, det blir bare uhygge. Tænk om vi kunde ta ut nogensteds alene. Helge. Ha en tur for os selv, bare vi to Helge . Som i Rom.» «Du kan skjønne, jeg vilde ikke no heller. Men der blir bare saa megen uhygge hjemme, hvis vi ikke vil være med paa denne sankthansturen deres » «Uhygge er der jo allikevel,» sa hun haanlig. «Jamen det blir meget værre.
GINA. Ja, jeg hører det nok. HEDVIG. Tænk alle de penge, jeg får! Glad! Hedvig er det; hun er det, han betenker så rigelig! GINA. Ja, for det er jo Hedvig, som har jebursdag HEDVIG. Og du får det jo alligevel, far! Du kan da vel tænke, at jeg vil gi' alle pengene til dig og mor. HJALMAR. Til mor, ja! Der har vi det. GREGERS. Hjalmar, dette her er en snare, som lægges for dig.
Ja tænk jeg har været sammen med ham i hele eftermiddag, og jeg hørte paa det han sa. Aa gud. Han snakket om, at nu jeg var gift, saa behøvet jeg vel ikke at være saa kostbar for min dyds skyld eller hvordan det var. Forresten saa antydet han, at han var fri nu, og at jeg liksom kunde faa lov at gjøre mig haab, tror jeg.
Lampen brændte endnu. GINA. Hvorledes om sig? HJALMAR. Ja, for det var da heldigt alligevel, at vi endelig fik det værelset lejet bort en gang. Og sa, tænk, til et menneske som Gregers, en gammel god ven. GINA. Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, jeg. HEDVIG. Å mor, du skal se, det blir så morsomt! HJALMAR. Du er da også besynderlig.
«Ja jeg har jo sagt det engang før da at jeg skulde ha en liten i høst, han var saa trist, og vi hadde det saa vondt. For at han skulde bli glad og være snil mot mig og han var det aa du kan ikke tro, hvor det var deilig. Jeg hadde løiet, men tænk at jeg trodde selv tilsidst, det var sandt næsten. Jeg syntes gud maatte la det bli slik, saa jeg slap at skuffe ham. Men det gjorde han altsaa ikke .
Vildanden har vi jo også fåt sendendes til foræring, og alligevel holder jeg så svært af den. Ja vildanden, det er sandt! Lad os snakke lidt om vildanden, Hedvig. HEDVIG. Den stakkers vildanden. Den tåler han heller ikke at se for sine øjne mere. Tænk, han har fåt lyst til at vri' halsen om på den! GREGERS. Å det gør han da visst ikke. HEDVIG. Nej, men han sa' det.
HEDVIG. Nej, tænk! Hvad får jeg da? HJALMAR. Læs selv. Øjnene! Øjnene, og så det brevet! Ja, men jeg synes, det er bedstefar, som skal, ha' det. Du Gina, kan du forstå dette her? GINA. Jeg ved jo ingen verdens ting; bare sig det.
Dagens Ord
Andre Ser