United States or Mayotte ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun gjorde sig ingen Anstrængelse for at finde Manden; hun så virkelig ud til at kende den Person, jeg spurgte efter, når hun bare vilde tænke sig om, den lade Skabning. Jeg blev vred, vendte hende Ryggen og løb nedad Trapperne igen. »Han var ikke der!« råbte jeg til Kusken. »Var han ikke der?« »Nej. Kør til Tomtegaden Numer 11.«
RELLING. Det turde bli' værst for ham. Jeg kan se på Dem, at det ikke er fuldbragt. HEDVIG. Hvilket? Å, det med vildanden. Nej. GREGERS. Sindsstyrken svigted Dem, da det skulde føres ud i handling, kan jeg tænke. HEDVIG. Nej, det er ikke det heller. Men da jeg vågned idag tidlig og husked på det, vi havde snakket om, så syntes jeg, det var så underligt. GREGERS. Underligt?
Bill visste ikke, om rødhudene var ute i fredelig erend, eller om de befandt sig paa krigsstien. Men han skulde ikke længe bli holdt i tvil. Indianeren med geværet lot tvilen falde og kastet børsen til kindet; men Bills skud faldt først og indianeren styrtet til jorden. De to andre spændte buene sine.
FALK. Ja, i det mindste var De nær på vej; De nævnte frøken Halm; her stod De jo og spurgte Ja, men er der ikke to? FALK. Det er den anden, søsteren, De mener! GULDSTAD. Ja, søsteren , den anden , netop hende. Lær denne søster nærmere at kende, og døm så selv, om ikke hun fortjener at lægges mærke til en smule mer, end her i huset nu for tiden sker. Hun har visst alle gode egenskaber.
Tilsidst hadde hun git efter. Han kom til Kjøbenhavn. Og hun hadde maattet love at bli etsteds paa landet i Danmark, hvor han kunde komme ned og se til hende. Gud maatte vite, om hun nogensinde fik gjort forbi . Enden blev vel, at hun overlot ham ungen og reiste fra det hele. Ja for det var løgn, alt hun hadde sagt ham om at hun glædet sig og saa videre.
Nu er jeg vågnet op af alle drømme om magt, om storhed, om et dådrigt levnet; de svandt som duggen; i mit indres nat var deres tumleplads; dem ingen kendte. Det er ej denne dumpe døs og ro, afstængt fra verdens larm, som skræmmer mig.
Som om jeg aldrig havde set mine Sko før, giver jeg mig til at studere deres Udseende, deres Mimik, når jeg rørte på Foden, deres Form og de slidte Overdele, og jeg opdager, at deres Rynker og hvide Sømme giver dem Udtryk, meddeler dem Fysiognomi. Der var noget af mit eget Væsen gået over i disse Sko, de virked på mig som en Ånde mod mit Jeg, en pustende Del af mig selv . . . .
Det skulde ikke ske hvordan pokker det saa gik. Han puttet iltert bogen ned i den indvendige frakkelommen og knappet tæt til, som om nogen vilde røve den fra ham. Dick Darling blev siddende som før. Atter blev der en lang og pinlig pause. Saa sagde han langt om længe: «Jamen vi maa. Der er ingen bøn for det.» «Maa, maa nei siger jeg,» buste det ud af Ratje. «Tag det med ro mand.
Ved et besynderlig tilfælde traf kulen en bøffelko, som styrtet om. Nu kjendte begeistringen ingen grænser. Alexis fik tre rungende hurrarop, og champagnen fløt atter i strømme. Storfyrsten blev efterhaanden en øvet bøffeljæger og nedla otte buffaloer i de tre dagene, han opholdt sig i leiren.
Jamen gud Jenny jeg maa jo være det. Det var forresten Dem jeg saa den aftenen ikke hende. Jeg saa Dem allerede om eftermiddagen De gik opover Corsoen. Jeg stod og syntes, livet var nyt og eventyrlig og De gik forbi mig, lys og rank og fremmed. Siden, da jeg hadde gaat og drevet rundt og rundt i mørkningen i den fremmede byen, saa møtte jeg Dem igjen.
Dagens Ord
Andre Ser