Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 15. juni 2025
Jeg sad og fabled med disse Fornemmelser en lang Stund, måske en hel Time. En liden, gammel Mand kom og optog den anden Ende af min Bænk; idet han satte sig, pusted han tungt ud efter Gangen og sagde: »Ja, ja, ja, ja, ja, ja, ja, ja, ja, ja, san!«
Og jeg dused og tænkte og led ganske hårdt. Jeg havde fundet mig en liden Sten, som jeg pudsed af på mit Frakkeærme og stak i Munden, forat have noget at gumle på; ellers rørte jeg mig ikke og flytted ikke engang Øjnene. Mennesker kom og gik, Vognrammel, Hovtramp og Passiar fyldte Luften. Men jeg kunde jo forsøge med Knapperne? Det nytted naturligvis ikke, og desuden var jeg så temmelig syg.
HJALMAR. Nå, det er da ikke så underligt; hun har jo været skamskudt. GREGERS. Og så slæber hun lidt på foden. Eller er det ikke så? HJALMAR. Kanske en bitte liden smule. HEDVIG. Ja, for det var den foden, som hunden bed hende i.
Jeg klemte Albuerne i Siden, gjorde mig liden og slap ubemærket forbi nogle Bekendte, som havde indtaget et Hjørne ved Universitetet, forat beskue de forbigående. Jeg vandred opad Slotsbakken og faldt i Tanker. Disse Mennesker, jeg mødte, hvor let og lystigt vugged de ikke sine lyse Hoveder og svinged sig gennem Livet som gennem en Balsal!
Han står og tænker en liden Stund på dette, blir åbenbart meget tvivlrådig om, hvorvidt jeg er en ærlig Mand eller ikke. Endelig siger han: »Burde De ikke heller have leveret Pengene tilbage?« »Nej, hør her,« svarer jeg, »jeg vilde ikke bringe Dem i Ulejlighed, jeg vilde spare Dem. Men det er Takken, man har, forat man er ædelmodig.
Hvor følte jeg mig ikke frelst, da jeg slog Hånden mod den hårde Briks! Således er det at dø, sagde jeg til mig selv, nu skal du dø! Og jeg lå en liden Stund og tænkte over dette, at nu skulde jeg dø. Da rejser jeg mig op i Sengen og spørger strængt: Hvem sagde, at jeg skulde dø?
»Der kan De se!« sagde hun, »nu kan De bare se: Man kan vippe Dem blot med en liden Rynke i Panden, gøre Dem så flad, bare ved at flytte sig lidt bort fra Dem . . . .« Hun lo drillende, skøjeragtigt, med aldeles lukkede Øjne, som om heller ikke hun holdt ud at blive set på. »Nej, men du store min!« bused jeg ud, »nu skal De bare se!« Og jeg slog Armene heftigt om hendes Skuldre.
MARGIT. Det var sig en ungmø fager og fin, hun sad i sin faders gård; hun sømmed i silke, hun sømmed i lin; så lidet den gammen forslår. Hun sad så ene med sorrig og gru; der var tomt i hal og i stue; den jomfru liden var stolt i hu, hende lysted at vorde en adelsfrue.
Alt fra jeg var liden har jeg hørt tale dog med stor respekt, og det af folk, hvis ord har megen vægt, om presten Stråmand og hans livs roman. Roman? FRØKEN SKÆRE. Roman. Jeg kalder sligt romantisk, som ej af hverdagsfolk vurderes kan. FALK. De spænder min nysgerrighed gigantisk. Men Gudbevars, der gives altid visse, som af det rørende sig lader hidse til railleri!
Gud fri mig, kanhænde halvhundrede år; og jeg i det tre og tyvende går! Det var mig en gladere bryllupsfest, om jeg stædtes til ro under mulde. Bergkongen red til herr Håkons gård; så klagelig rinde mine dage liden Kirsten stod ude, slog ud sit hår. ret aldrig du kommer tilbage
Dagens Ord
Andre Ser