Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
De deroppe venter jo paa Dem. -Naa, sagde Schrøder næsten vredt: De ka' vel bie. Døren gik; det var Frøken Rosenfeld. -Er Vognen sagt til? spurgte hun, sagte, som kom hun ind i et Sygeværelse. -Ja. Hun nikkede til Schrøder, som gik. -Nu kører vi straks, sagde hun og satte sig stille hen, mens hun tog Idas kolde Hænder.
Men Fru Bertelsen virrede kun med Hovedet, og med et Udtryk i sine Øjne, som var de blinde, sagde hun: -Og saa er det Ens egen Skyld De Ord var Fru Bertelsens første Tanke og hendes sidste lige fra den Dag, Hr. Overlægen havde sagt til hende saa vredt: Hvorfor avler man ogsaa Børn med et drukkent Mandfolk? -Og saa er det Ens egen Skyld....
Tænker han virkelig endnu paa mig paa "Sanglærken", som han kaldte mig for min Røsts Skyld? Herregud! Han, som kunde være saa vranten og iilsindet mod mangen Anden mig har han aldrig sagt et vredt Ord.
Elev Jakobsen naaede ikke til Hvidgaard med Godsejerens Klæder før henad Klokken elleve, saa at Nils Uldahl først viste sig, da Frokostgongongen lød. Fru Mona gik ham smilende i Møde og bød ham Velkommen; og han bøjede sig kavalermæssig og kyssede hendes Haand. Men Hofjægermesteren klukkede: Hvordan har Onkel sovet? Nilses flakkende Pupiler trak sig vredt sammen.
Rottbøl laa allerede nede under sin Dyne: Man saa ikke andet af hende end hendes spillende Øjne og Nattørklædets smaa Horn: Drausenbeimir ...! hviskede hun og skudrede sig velbehageligt til Rette Drau rau sausenbeimir! Lurvadt, blæs! kommanderede Ingwersen vredt. Og Lurvadt humpede paa sit omvundne Ben hen til Kommoden og slukkede Lampen.
... Da Herluf Berg skiltes fra Scheele, gik han ned forbi Victoria-Etablissementet og saa' Porten stod aaben. Han gik ind i Gaarden; der var virkelig Lys i Kontoret endnu. Da han aabnede Døren, fo'r Adolf forskrækket op fra Stolen han var i det hele saa nervøs, saa han skræmtes ved hver Lyd i denne Tid : -Naa man kommer da ikke ind paa denne Tid, sagde han vredt, uden at banke paa.
Ja, Oldenborrer, det Skarn! nikkede den gamle Naade vredt I Middags, da jeg laa og sov inde paa Sofaen, listede hun sig ud i Haven og fangede fire af de største og satte dem op under mine Skørter, saa jeg vaagnede ved, at de kravlede paa mine Ben! Frøken Jansen gyste stille. Men Karen lo, saa det rungede. Sikket Grin! sagde hun.
-Goddag, sagde Katinka og rakte hende sin Haand, der brændte. -Naa saa den er saa klejn, sagde Madam Madsen. -Ja, Katinka vendte Hovedet lidt paa Puden: Jeg har det ikke saa godt. -Nej-j ... det ku' man ikke kalde det, sagde Madam Madsen vredt. Hun sad og saa' paa Katinkas magre Ansigt i Mørke. -Og det skriver sig fra Smausen, sagde hun. -Det var vel lidt for meget....
-Og saa blev det ... et helt Aar ... til hun gjorde det forbi. Huus sagde det afbrudt, med lange Pavser, ligesom skamfuldt eller vredt. -Det er jo saadan, sagde han igen, med Forlovelse og Ægteskab. En Fugl slog op i Triller derinde i Skoven. Katinka hørte hver Tone i Stilheden. -Og saa er man fejg oven i Købet og bli'r i det, sagde Huus igen. Rigtig saa inderlig træg-fejg ... Dag for Dag.
Jeg kommer til dig, fordi en ung Præst har forsikret mig, at den Mand, som du kalder din Sekretær, ikke er nogen Kineser, men en vis barbarisk Englænder, der bærer det hedenske Navn Bruce. Jeg kan ikke tro, at det er Tilfældet. Hvor længe har min høje Herre kendt den Mand?" "Det er urimeligt, at jeg skal udspørges paa denne Maade," begyndte Nikola vredt.
Dagens Ord
Andre Ser