Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
Lidt efter gik jeg, for hun fandt pludselig paa, at hun vilde komme ned til Lunch. "Jeg tror ikke, at det er sikkert paa det nuværende Stadium at lade Dem være alene med Robert," sagde hun. Jeg blev vred. "Jeg har lovet ikke at lege med ham, er det ikke nok?" udbrød jeg.
Minna, Minna! udbrød jeg fortvivlet, idet jeg standsede foran hende, og strakte Armene ud imod hende. Det maa du ikke sige, hos mig og til mig kan du dog ikke sige det. Hun rystede næsten umærkelig paa Hovedet uden at se op. Men han troer, at det er Letsindighed, og det skal han i alt Fald ikke. Han maa kunne forstaa mig Du vil dog ikke skrive til ham efter dette? Jo, Harald, det vil jeg.
"Lad hende hvile i Fred." Der blev et Øjebliks tavshed. "Hvad vil De nu tage Dem for?" spurgte han lidt efter. Det var et dristigt Spørgsmaal. "Jeg vil være en Eventyrerske," svarede jeg bestemt. "En hvad?" udbrød han og hævede sine sorte Øjenbryn. "En Eventyrerske. Er det ikke det, det hedder? En Kvinde, der vil se Livet og maa gøre det saa behageligt, hun kan for sig selv." Han lo.
»L'hombre!« udbrød Corpus Juris og jeg i Munden paa hinanden, »da hører der saamænd ikke Hexeri til at lære det. Har De Lyst dertil, skal vi gjerne strax lære Dem Grundreglerne.« Det er vanskeligt at sige, hvem der blev meest glad, Skolelæreren ved Udsigten til endelig at lære L'hombre, eller Corpus Juris og jeg ved endelig at blive satte i Virksomhed.
Jaja, sagde Kongen trøstende. De tav, og han saa paa dem. Jaja, udbrød han igen stærkere. Der er ingen Ulykke sket endnu. Mikkel kommer igen. I kan . . . I kan blive her saalænge, vi skal snakke med Bertram. Kom I kun denne Vej. Naa saa I spiller? Jo! Jakob slog glad og undselig paa Violinbælgen, mens de satte sig i Gang. Den gamle Konge gik foran og rømmede sig i ypperligt Lune. Ho!
Tys! udbrød hun, idet hun lagde Pegefingeren paa mine Læber og betragtede mig med et pudsigt, forskræmt Udtryk. Men strax forandrede det sig næsten indtil Surmuleri: Og du, der sagde saa koldsindig, at det var lige meget, om Værelserne kom til at ligge i hver sin Etage Men overfor Opvarteren, Kjære Ja ja, jeg veed nok
"Aa, De har gjort mig vild!" udbrød han, idet han slap min Haand og støttede begge Albuerne paa sine Knæ, medens han puffede sin Hat tilbage i Nakken. "Fuldkommen vanvittig af Raseri og Skinsyge. Det Bæst Malcolm! Og saa at se paa Campion ved Middagen, og værst af det hele, Christopher i Logen til 'Carmen'! Lille uartige, slemme Pige!
Se! udbrød hun med et fortvivlet Udtryk i Ansigtet, du kan slet ikke tænke dig, at jeg kan være saa falsk .... Og naar du hører det, vil du maaske frygte, at jeg altid er saadan Men hvad er det da? du har jo endnu slet ikke sagt mig det.
Jeg blev ved at gaa op og ned ad Gulvet, og uden selv at vide af det, truede jeg med knyttet Næve ad Stephensens #alter ego# paa Strandbilledet. Jeg greb mig selv i denne Bevægelse, idet Døren gik op, og hurtig foer min Haand ned i Lommen. Minna kastede sig udmattet i den lille Sopha: Hvad vil han mig! udbrød hun i en forpint Tone. Dig? Han er jo kommen her for at male. Hun rystede paa Hovedet.
Denne lille ubetydelige Handling viste mig mere, end Ord kunde have gjort, hvor forvirret hun var. "Jeg vil sige," vedblev jeg, "at en Kvinde, den eneste Kvinde af alle, endelig er traadt ind i mit Liv. Er De glad ved at høre det?" "Hvor kan jeg være det, naar jeg ikke kender hende?" udbrød hun dæmpet. "Hvis De ikke kender hende," svarede jeg, "saa er der ingen anden, der gør det.
Dagens Ord
Andre Ser