Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
»Handsker?« udbrød jeg, »det har jeg aldeles ikke tænkt paa!« »Ja hvorfor har Du ikke det?« sagde Corpus Juris. »Hvor kunde jeg vide, at her skulde være Bal men det er din Skyld, Frederik, hvorfor har Du ikke sagt mig det? Du vidste det godt nu er der ikke Andet for, Du maa laane mig een af dine.« »Hvad vil Du med een Handske?«
Og da Jakob havde spillet nogle Toner mere, slog den gamle Aftægtsmand pludselig i Bordet. Min Søn er paa æ Hav, udbrød han med lange Øjne. I Dag vil jeg raade. Sørine! Men Sønnekonen var saa blid. Den gamle lod sin Vrede fare. Han rejste sig kry for Bordenden. Der stod han i hvidt Vadmel og Toplue, med halmgult Haar og Skæg, og nu var han Manden fra de henfarne Dage: Sørine, kom med Flasken!
"Jeg antager, Frue, at det er Deres Mands Kappe," bemærkede jeg, "De vil sikkert tilgive mig, at jeg bliver nødt til ". Jeg halede den ud gennem Vinduet, medens jeg talte. Jeg kunde se, at der over hendes Ansigt gled et Udtryk af Forbavselse, Frygt og Afsky. "Hvor har jeg dog taget Fejl af Dem!" udbrød hun. "De kommer for at plyndre og ikke for at hjælpe mig.
Se, nu har De allerede Taarer i Øinene! udbrød hun og klappede mig moderlig, De er meget følsom ualmindelig, men skam Dem ikke over det, i alt Fald ikke overfor en Kvinde, De vil blive en god Ægtemand .... Hvor jeg kan tro det?
Hvorfor udbrød hun og vendte sig mod mig med taarefyldt Blik hvorfor maa jeg da ikke elske jer begge? .... Jeg gjør det vel paa forskjellig Maade I er jo ikke ens og Forholdene er ogsaa nu helt anderledes. Maaske jeg i Grunden elsker dig mest Aa Minna! Og er mest forelsket i ham, tilføiede hun sagte, idet hun saae ned.
»Jeg vil gaae med den i Haanden, saa kan Folk altid see, at jeg har Handske, jeg vil jeg vil aa jeg veed ikke selv, hvad jeg vil«, udbrød jeg aldeles fortvivlet, thi naar jeg ingen Handsker havde, hvad kunde saa al min øvrige Herlighed hjælpe mig?
»Ja ja«, svarede Andrea Margrethe, »saa skal jeg give Trofast en dobbelt Portion Aftensmad i Aften, saa maa det holde ham skadesløs.« Da Niels var gaaet, spurgte Forpagteren, hvad det var for en Historie. »Det var en ganske mærkelig Historie, der passerede her igaar Aftes. Seer De, Nicolai og Andrea Margrethe « »Aa Fa'er, det er aldrig værd at fortælle«, udbrød den Sidste ivrig.
"Jeg har ikke Spor af Lyst til at trække mig tilbage," svarede jeg. "Jeg véd ikke, at jeg er kækkere end de fleste, men hvis De vil tage af Sted, saa er jeg rede til at ledsage Dem." "Lad os give hinanden Haanden paa det," udbrød han, idet han rakte mig sin Haand. "Sig mig nu, hvad De har i Sinde at gøre," sagde jeg. "Hvorledes vil De begynde?"
»Det er ikke rigtig fat med Dem«, vedblev Præsten, »De har bestemt havt en eller anden Fortrædelighed i Roskilde. Sig mig engang i al Fortrolighed«, og Præsten bøiede sig over Bordet og sagde ganske sagte til mig: »der har da vel ikke været Noget i Veien med Kjæresten?« »Aa Fa'er«, udbrød Andrea Margrethe i en ømfindtlig Tone, »jeg vilde virkelig ønske, Du vilde lade den Spøg fare.«
"Jeg syntes, De sagde, at det ikke gik godt for Dem," udbrød min Ven; "men dette tyder ikke paa, at der er meget i Vejen. Hvad er det for en Stilling?" "Det har jeg desværre ikke Lov til at sige til nogen." "Men hvorledes kan jeg saa være Dem til Nytte?" "Jo, jeg ønsker for det første at vide, om De kan sige mig noget om min Principal."
Dagens Ord
Andre Ser