Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
"Sig mig hans Navn, og jeg skal se, hvad jeg kan gøre," svarede Købmanden ikke uden Stolthed. "Jeg tror nok, at jeg kender ni Mennesker af ti her i Østen, det vil sige, af Folk, der har nogen Betydning." "Hans Navn er Nikola," sagde jeg. "Nikola!" udbrød han ganske forbavset. "Hvad er det for en Forretning, De kan have med Nikola, som skal indbringe Dem 10,000 Pund?"
Ser du, jeg er glad over, at du ingen Forældre har i Live. Aa, hvorfor? de vilde have holdt saa meget af dig Nei, nei, udbrød hun i en næsten forskrækket Tone. Hvor skulde de kunne det? de vilde have ventet sig en ganske anden Svigerdatter, og det havde de Ret til. Men nu er der ingen Andre end du, der har Krav til mig, naar du blot vil være tilfreds med mig, som jeg er Min egen, elskede Hustru!
"De kender endnu ikke alt, ellers havde de fundet mig," sagde jeg og lod, som om jeg vilde gaa videre. "Nej, De maa ikke gaa nu," udbrød han og gik ved Siden af mig. "Hvorfor vil De ikke være elskværdig og faa mig til at føle mig hjemme?" "Jeg beder om Forladelse hvis jeg har været uelskværdig," sagde jeg med stor Oprigtighed. "Fru Carruthers har altid opdraget mig til at have gode Manérer."
»Ja det er ypperligt«, udbrød jeg, »lad mig ogsaa spjælke mine Øjne.« Men desværre blev der ikke Noget deraf, thi Præstekonen, der havde seet, hvad vi havde for, kom og skændte paa os, for det lignede ikke Noget at spjælke sine Øjne, naar man havde Fremmede.
Hvad har jeg gjort! udbrød hun, idet hun sprang op og kastede sig paa Knæ hos mig jeg er dog ogsaa en Trold gjorde det ondt? Jeg forsikrede hende leende, at jeg nærmest var bleven lidt overrasket. Jeg kunde ikke læse det for dig, hvorfor skriver han saadan Noget og jeg havde ikke Aandsnærværelse til at springe over
In der Ferne, wo ich auch bin, blüht dir mein Herze. Dumt Tøi, udbrød jeg, og krammede uvilkaarlig Papiret mellem Hænderne. Men Minna, der atter havde staaet og seet ud ad Vinduet, vendte sig hurtig, rev det fra mig og gav sig til at glatte paa det. Det er vel en Helligdom! sagde jeg med en Bitterhed, som jeg ikke formaaede at holde tilbage. Hun saae bebreidende paa mig:
"Og han skal gøre lange Rejser til Rocky Mountains i flere Maaneder ad Gangen med Venner." "Nej, paa ingen Maade!" udbrød han. "Dèr kan De selv se!" sagde jeg, "det allervigtigste vilde De ikke gaa ind paa. Det kan ikke nytte at tale mere om det." "Jo, det kan! De har ikke sagt halvt nok. Skal han ogsaa kunne faa Deres Hjerte til at banke?" "De klemmer min Haand." Han slap den. "Skal han?"
"Ser De, en Unge!" udbrød Baadsmanden. Ramt af Harpunen havde det vældige Dyr kastet sig om paa Siden, og derved kom en Unge tilsyne, som Moderen havde været ved at give Die.
Kunde det tænkes, at de to kendte hinanden? Der forløb en halv Time inden Baaden vendte tilbage. Den havde Hunden og fem Skibbrudne ombord, der mere døde end levende blev halet op og lagt paa Dækket. "De Stakler!" udbrød Fru Weldon fortvivlet ved Synet af de tilsyneladende livløse Legemer.
Aaen svulmede mørk og urolig, alt var i en Væde, og Luften lugtede svedent. Men da de kom op paa Højen ovenfor Huset, saa de et jammerligt Syn. Det brændte inde i Landet, det brændte paa over en halv Snes Steder, store ganske uforstyrrelige Ildebrande lige op i Luften. Aa! udbrød gamle Thøger harmet. Han gjorde sig hastig Rede for Beliggenheden.
Dagens Ord
Andre Ser