Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
»Ja saa er det aldrig lykkedes mig at betragte dem paa den rette Maade, for jeg har altid fundet dem ubeskrivelig kjedsommelige og i Aften over al Maade, ikke sandt, Nicolai?« Jeg istemmede dette Vidnesbyrd af mit ganske Hjerte, men Emmy vedblev: »Da veed Du meget godt, at der er Ingen saa villig til at hjælpe de Fattige, som netop Kjeldborgs.
Hun blev ved at græde, lydløst og lykkeligt. Graaden stilnede og hun laa hen i den samme Stilling, mat, i en ubeskrivelig Fred. Det blev Efteraarets sidste Solskinsdage. De lyse Formiddage laa Katinka derinde med den fulde Sol over sin Seng. Hun digtede saa mange lykkelige Drømme, mens hendes Hænder sagte gled frem og tilbage over det solvarme Tæppe. -Fruen ser saa godt ud, sagde Marie.
Himlen var dunkel og uden Stjerner. Længe talte ingen af dem. Saa sagde Moderen, der saá saa høj ud i Mørket: -Véd De, Tine, her skulde man føre de Mennesker hen, som lider. Men lidt efter sagde hun og hendes Stemme var ubeskrivelig træt : -Og alligevel, det kunde ikke nytte. Jeg tror, at Jordens Skønhed forhøjer kun Sjælens Lidelse: -Der er ingen Trøst. De gik videre over de halvmørke Marker.
Han gik hjem, men i Seng vilde han ikke. Ad Bagtrappen sneg han sig ned i Restauranten. Det var begyndt at blive lyst, og en graa Dæmring faldt ind gennem Glastaget. Franz satte sig paa Stentrappen med Hovedet i sine Hænder. Og mens han sad her stille foran dette Rum, Vidnet til hans Liv, gled alting ud i en dyb og bundløs, en ubeskrivelig Lede.
Lommetørklæderne kom frem hver Fredag Aften, naar Pastor Linde begyndte at læse paa sin Præken. -Er det lille Fru Katinka, sagde han. Og De har det godt? Gamle Pastor kom hen i Lysthusdøren. Han vilde høre om Markedet. Katinka vidste knap hvad hun selv sagde. Mens hun talte, følte hun blot en pludselig ubeskrivelig Længsel efter Huus.
"Nej, ikke andet end Rester af, hvad jeg har lært som Dreng." "Naa ja, i saa Fald tror De vel, at saa snart Aandedrættet har forladt det menneskelige Legeme, er der en vis ubeskrivelig Del af os, som vi kalder Sjælen, for at kalde den noget, og som forlader denne Verdens Sfære og træder ind i en ny Eksistens paa det ene eller det andet af to Steder."
Ogsaa de foregaaende Aftener havde jeg nydt dette forunderlige ætheriske Fænomen af Natur-Erotikken, og det var vel ikke blot, fordi det var rigest denne Gang, at det nu betog mig paa en ganske anden Maade og satte mig i en ubeskrivelig Stemning. Og ærlig talt, hvad har det at betyde med disse evige Analyser af Stemninger, som moderne Forfattere føle sig forpligtede til at diske op med?
Og hun smilede under en ubeskrivelig Glaede: hun skulde troste ham, pleje og troste ham. Hun lob staerkere, saa hurtig hun kunde, hjem over Marken. Hun maerkede ikke, der var ganske stille i Gaarden, skont den var fuld af Soldater, og ikke, at Huset, hvor alle Officerer var inde, var dodt og uden Stoj.
'William stod stille: "Jeg tror, De vil blive til noget," han saá længe paa ham, saa sagde han ubeskrivelig mildt: "Der maa være en Lov om spildte Kræfter om at de ikke spildes. Saa vil meget komme Dem tilgode, Andersen ..." Hans Stemme brødes, og nogle Taarer randt ned ad hans Kinder. "Farvel. Andersen," sagde han, saá atter paa ham gennem Taarer.
Han var kommet frem midt i Stuen, da Scheele stod i Døren; og før han naaede ud, hørte han Fru Duncker, der havde rejst sig, da hun saa' Scheele, sige med en ubeskrivelig Stemme, ubeskrivelig ydmyg og mild, saa Herluf vilde have givet meget til, han havde turdet vende sig og se hendes Ansigt: -Er De virkelig der , sagde hun. Det er længe siden. Anden Dans var forbi, og der blev klappet tilbords.
Dagens Ord
Andre Ser