Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
Barton og jeg nød vort Morgenmaaltid tidligt, før Klokken 9, og netop som jeg stod i Vestibulen med mit Overtøj paa og kaldte paa Hundene for at faa dem med paa en Spadseretur, kom Hr. Carruthers ned ad den store Trappe med rynket Pande. "De er tidligt oppe," sagde han. "Vil De saa ikke skænke Te til mig?" "Jeg syntes, De sagde Kaffe! Nej, jeg er ved at gaa ud."
Han havde faaet sig udsøgt en Flaske Bourgogne og strakte netop Haanden ud efter Flasken, da der bragede en Musketsalve over os. Prøjserne var over os! "Det er forbi!" raabte jeg og greb Bouvet i Armen. "Der er én til, som skal dø forinden!" sagde han og fo'r som en Gal op ad den anden Trappe. Havde jeg været i hans Sted, vilde jeg ogsaa have søgt Døden.
Tykke Sten var pustende og svedig kommen af Vognen og rystede Benene paa Skolens Trappe efter det lange Saede. Der er ellers nyt, sagde han, efter at han var kommen ind og havde givet Haandslag rundt og havde faaet sig sat; I har saagu' faaet Skovrider udnaevnt, Folkens iforgaars, Berg hedder han, sagde han og gav Kapellanen "Berlingske" til Eftersyn.
Manden bukkede, forlod Forhøjningen og forsvandt i Retning af vor Trappe. Straks efter vendte han tilbage med Laoyeh, som gik med bøjet Hoved og Hænderne korslagte paa Brystet. Han klatrede op ad Trinene, og da han havde gjort det, stod den Anklagede og Anklageren Ansigt til Ansigt paa hver sin Side af Forhøjningen. Saa saá jeg, hvor snildt Nikolas Plan var udtænkt.
Og lagde til, mens hun blev gloende rød: -Med en Fremmed. -Ja, ja da, sagde Karl, og hans Stemme blev med ét forandret ligesom saa god: -Saa ta'er vi ene. De gik ind ad Porten og snakkede lidt igen. Saa sagde Karl, der allerede stod paa den store Trappe op til Kontoret, stadig med Hænderne i Lommen, men med den samme "gode" Stemme som før: -Hvor gammel er De, Frøken Ida? -Det véd De jo.
Schrøder stod over Kødfarsen og havde kastet dem. Ida gik. Hun vilde gaa over til Lunds. Men ude paa den store Trappe standsede hun: en Høstvogn svingede ud fra Avlsgaarden. Det var alle Børnene, som kørte til Bad. Vognen lignede en hvid, myldrende Rede i Solen. Saa døde Stemmerne hen og alting blev stille igen.
Man veed, hvad man har, men man veed Pinedød ikke, hvad man faaer det er min Troesbekjendelse. Denne Vei, Eders Naade! Vognen holder ved den lille Trappe i Sidefløjen. Abigael . Saa, lad I mig kun faae Urterne; jeg skal nok selv tørre dem, nu veed jeg Besked. Ambrosius . Lyster Frøkenen kanskee at synge, saa skal jeg springe over efter Luthen?
Der er saadan en statelig, smuk Forhal idet Døren bliver aabnet med en smuk Trappe til hver Side, og fuld af pragtfulde Malerier, og hele Atmosfæren er gennemtrængt af en forfinet, rolig Luft. Tjenerne er høje og ikke alt for unge, og selv paa denne Tid af Aaret har de pudret Haar.
Moderen og Herluf var oppe ad den lille Trappe ved Hjulhuset, og Styrmanden holdt sin Lygte op mod Bergs Ansigt, der stod paa det nederste Trin. -Nej, sagde Berg, jeg bliver. Og der blev pebet, og Skibet begyndte at ryste under Maskinen. Baaden saa' man knap mer, kun Lygterne inde ved Havnen. -Mo'er, sagde Herluf og tog hende i Kaaben, Mo'er, Fa'er græd. Moderen svarede ikke.
Vi gik op ad en Trappe og ned ad en anden, kom gennem store og smaa Huler og endeløse Gange, indtil jeg slet ikke mere vidste noget om Retningen. Endelig standsede vi imidlertid ved Foden af den mindste Trappe, jeg endnu havde set i Klostret. Vi ventede et Øjeblik, saa steg vi op ad den og kom til en snæver Afsats, for Enden af hvilken der var en stor Dør.
Dagens Ord
Andre Ser