Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juni 2025
De enkelte Huse og Gaarde kunde man vel ikke see, dertil var Maanelyset for svagt, eftersom Himlen var skydækket; men som en samlet Masse kunde man see Landsbyen. Den laa saa stille og rolig, Klokketonerne løde saa mildt og venlig hen over den, de lyste Guds Fred og Velsignelse. Ingen af os talte et Ord: i den stille Vinteraften stode vi tause oppe paa Høien og hørte paa Klokketonerne.
Thi naar saadan en Kjedsommelighedens Aand først har gjennemtrængt Alle, da er det næsten umuligt at fordrive den igjen. Ligesom en smitsom Syge forplanter den sig fra den Ene til den Anden, og der er ingen Lægedom. Ikke engang Forpagteren eller Hr. Hans talte mere om deres Heste: de sadde ganske tause som alle vi andre og nød deres Aftensmad.
Og mens Carl lykkelig stirrede paa hendes Ansigt, nød de tause Dansens Rytme. Ellen blev ved at smile, to Taarer glimtede frem mellem hendes Øienhaar. Og de dansede. -Men De er forelsket, hviskede hun. Jeg har sét det. -Forelsket? Hvor kan De ... Deres Blikke mødtes, og han holdt inde. Skælvende hang de, Blik i Blik. Da begyndte de at hviske, Ellen talte om hende.
Saa har hun da udsendt en Skare venlige Alfer og Genier rundt om i det ganske Land, at de maatte tage Bolig ved hvert Arnested og drage hendes Sønner fra de tause Bøger ud til det friske, fyldige Liv.
Ellen gik for sent til Ro; naar alt var blevet stille i Huset, listede hun sig sagte ud af sit Kammer ned i Havestuen. Hun aabnede Døren uden Larm, og angst for at vække Gaardens Hunde, sneg hun sig lydløst henad Terrassen. Augustnatten var kølig og mørk, og foran det tause Mørke inddrak Ellen, mens hun drømte, Havens tunge Duft.
-Aa, det er vel Borgestuedoren, svarte Tine og blev med et for et Ojeblik forvirret. Det altid ligesom puslede, ud og ind, hen paa Aftenen, henne i Bryggerset, hvor Maren havde sit Paulun. De stod et Ojeblik endnu tause i det dybe Morke. -Godnat, sagde Berg saa og rakte frem efter hendes Haand. -Godnat. Tine gik ind, hun sad paa sin Seng endnu, da det rorte ved hendes Dor.
De gik op og ned i Alléerne, hvor det var stille, saa de hørte deres egne Trin og hvert Blad, der sagte faldt til Jorden; paa de mørke Plæner ragede Bladplanterne og som store Skygger, og Heliotropduften gennemtrængte Nattens Mørke. De blev ved at gaa i Alléernes Dunkelhed, tause i den stille Nat.
Paa Pladsen var der lyst med Sne over Muren og paa alle Kirkens Takker. I Skole og i Kro var der stille, lukket og slukket. -Ja, sagde Berg, saa er den Jul da ude. De var stansede alle tre og stod nu tause taet ved det islagte Kaer. -Ja, sagde Fru Berg og hendes Stemme slog lidt over. -Men her, Henrik, er der dog altid som en Smule Jul. Tine nikkede: Ja, hviskede hun, her er dejligt.
-Naa, lille Fa'er, naa, lille Fa'er, havde hun sagt og klappet ham og klappet ham igen han var som livlos, gamle Bolling indtil han brast i Graad, laenet til Skorstenen. Saa havde de siddet der, tause sammen, laenge. Nu tog Tine Haenderne bort, hvormed hun havde stottet sit Hoved, og som om den nye Stilhed vaekkede hende, sagde hun: -Saa kommer Skovrideren hjem.
Ligesom det baade igaar paa Terrassen og denne Aften var lykkedes ham at holde Alt indenfor det neutrale Gebet, saaledes ledsagedes han af det samme Held, da han nu traadte ud af denne Kreds og med dristig Haand rørte ved det, som vi havde ment maatte være »tabu«. Dette Held beroede kun paa hans Sikkerhed, og det var den, der afnødte mig den tause Tilstaaelse den pinligste af alle overfor en Medbeiler : at han var mere af en Mand end jeg.
Dagens Ord
Andre Ser