Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juni 2025
Dermed gik hun hen og aabnede Vinduerne ud til Haven, og vi Andre fulgte hende. Atter stode vi som hin første Aften i det aabne Vindue og saae ud over de tause Marker og Enge, der vare dækkede af det hvide Snelagen, medens Maanen og Stjernerne spredte deres blaalige Straaler som et Tryllenet over Alt.
Endelig brød Corpus Juris ud: »Den stille Vinteraften alt »I Nattens Favntag glider, »Og sagte hviskes overalt: »Nu er det paa de Tider. »Beskjærm os Alle, tause Nat, »Naar vi paa Leiet ligge Her faldt Gamle pludseligt ind: »Og drømmer Nogen om sin Skat »Vi bede: væk ham ikke.« H. Hertz. Og med disse Ord vendte de sig hurtig om, sagde et flygtigt Godnat og ilede bort.
Ja selv om vi end ikke talte sammen, om vi i nogle Øjeblikke gik tause ved hinandens Side, saa var det mig dog, som om vore Tanker ogsaa uden Ordets Hjælp fandt og forstode hinanden, saa at vi stedse følte os i Samklang med hinanden.
Begge sadde de ganske tause og skød de lange Røgskyer fra sig, medens Frøkenerne Kjeldborg sadde saa stille som de forstenede Prindsesser i Æventyret om det fortryllede Slot. »Naa er I endelig der!« raabte Præsten os i Møde: »hvor kommer I fra? Har I maaskee igjen været i Høn-« »Jeg var ude at besørge Noget i Kjøkkenet«, afbrød Andrea Margrethe ham hurtig.
Nu var det sidste slukket, og der var morkt, mens Faderen stille satte Herluf ned paa Gulvet Fru Berg tog Skovrideren under Armen og tause gik de alle ud af Stuen. De havde spist Syltetojet og Tvebakkerne ved Lampen og Tine skulde hjem. Fru Berg vilde gerne gaa et Trip i det dejlige Vejr, og de fulgtes ad, alle tre. Det var klar Frost med Sne over alle Veje.
... "Snart taendtes der Lygter og Fakler, som lyste paa Kongens sidste Rejse, og Beboerne langs Vejen kappedes om at vise den Hedengangne den sidste AEre. Klokkerne ringede fra alle Taarne, og hver Gaard og hvert Hus til det fattigste havde Lys i alle Ruder. Paa mange Steder havde i den morke Nat samlet sig Grupper af tause Tilskuere...."
Ane havde vaeret i Skolen idag med sine to paa Armen saa hun graed og graed.... For nu var Anders vaek saa hun graed.... Ved at sige Ordet begyndte Tine selv at skaelve om Munden. -Ja, sagde Berg, der sidder jo Broderen fra den sidste Krig med begge Benene skudt vaek.... -Ja, sagde Tine sagtere, og efter en Stilhed: det er de Kroblinger, som gor Folk bange. De blev tause lidt.
Folk brod ud af Kirkegaarden, og fra Pladsen horte man mange Stemmer Praesterne vendte tilbage, faamaelte og overraskede. De havde genkendt Bispens Vogn. Men da endnu alle stod i den forreste Stue, aabnede Hans Hojaervaerdighed Doren og kom ud. Han nikkede stille til alle, og Praesterne bukkede tause.
Naar han nu, mens de sad paa Klitten under den store Parasol, fortalte om den svundne Tid, kunde han pludselig gribe hendes Haand og trykke den krampagtigt. -Men nu nu har jeg det saa deiligt. De blev tause, og bevægede lyttede de til Havets Sang. Vid og mægtig laa dets KæmpeFlade. -Længtes De da ikke? spurgte hun. -Længtes? Jo nu tror jeg, det var Længsel.
-Ja, raabte han og loftede Haanden halvt, mens han selv aandede svaert, den har de villet redde ad den lige Vej : Danmarks Selvagtelse er det, som vaernes i denne Stund. Han taug. De raabte ikke mer, stod tause lidt, mens Sten og Forpagteren fra Vollerup pludselig loftede Armene, som svingede de et Par voldsomme Vaegte i deres Haender.
Dagens Ord
Andre Ser