United States or Tonga ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og tilsidst en spæd og lidt frygtsom Pigelatter, der brast i smaa nervøse Ryk ... "De er nok glade," sagde Flyge. Men Hansen-Maagerup snøftede ganske ubehersket. Flyge gik hen til ham og lagde Haanden paa hans Skulder. "Du skulde se at blive gift med Frøken Herding," sagde han. "I vilde passe godt sammen." Han vidste egentlig ikke, hvorfor han sagde det.
Hans Hvide havde bøjet Hovedet, men tirret som et Dyr, der piskes, foran Faderens Ansigt, løftede han det igen og sagde: -Ja, hvorfor gav Du aldrig nok, da Du kunde? -Hvorfor? I et pludseligt Raseri løb han hen og greb i Excellencens Skulder: -Hvorfor? skreg han. Hans Excellence svarede ikke. Laagene var falden til over hans Øjne.
"Det er godt," sagde Nikola, "saa kan du gaa." Da Tjeneren havde forladt Værelset, fløjtede min mærkelige Ven paa en underlig Maade. I samme Øjeblik kom den sorte Kat løbende ind, sprang op paa sin Herres Knæ og kravlede op paa hans Skulder. Nikola saá paa mig og smilede. "Den glemmer mig ikke, selv om jeg var borte i fem Aar," sagde han. "Hvilken Hustru vilde være saa stadig?" Jeg lo.
-Ja, hvordan? sagde Professoren, der var Marschalindens Ungdomsven fra den Tid, han var Ammanuensis hos Hans Excellence. -Hm, sagde Marschalinden og slap hans Skulder: De ser ud, Berger, som var De bedrøvet af Overbevisning . . . hvad siger Du, Onkel Hvide?
Kjæreste Minna, begyndte jeg, idet jeg lagde Haanden paa hendes sitrende Skulder, du har Ret, jeg kunde have sagt mig Alt dette og det burde jeg .... Nu troer jeg snarere, at det er din Følelse for #mig#, som mindre er Kjærlighed end sværmerisk Venskab.
Da Enkebaronessen nærmede sig, slog han dem op paa vid Gab. Er min Søn og hans Kone endnu ikke kommen? Nej, Baronen og Baronessen er endnu ikke kommen! De ved vel, at der er rettet an? Ja, jeg har meldt det! Den gamle Frue lagde sin højre Haand haardt paa Tjenerens Skulder: Nu er min Tid forbi her paa Næsset, Niels! sagde hun.
Over Gulvet falder Maanelyset. De hvide Gardiner blaffrer for Natvinden. Lis. Jeg har taget begge dine Hænder. Dit Hoved ligger mod min Skulder. Saa meget har jeg at fortælle. Jeg aabner alt for dig. Timerne gaar, du lytter. Læmpeligt gør du din Haand fri, glider ned paa Gulvet foran mig og støtter dit Hoved mod mit Knæ. Jeg skal være Mor. Ganske stille ligger du. Siger kun denne ene Sætning.
Pludselig følte jeg mig greben og bunden med et Stykke af den Bast, som de brugte til Forladning, medens en mægtig Latter rungede i mine Øren, og et rødskjægget Ansigt bøjede sig frem over min Skulder.
Han rejste sig op og stirrede mod Døren. Nu aabnedes den langsomt, syntes han ... Hansen-Maagerup kom ind og efter ham tøvende og halvt modstræbende en Anden ... Gud i Himlen det var Anna Anna Herding der kom til ham til ham ...! Han fornam halvt sanseløs, at Vennen kom hen til ham og lagde Haanden paa hans Skulder. "Jeg har sagt hende det hele," sagde han.
Fru Line sad bleg og tavs og hørte paa Datterens Fortælling. Hendes Haand, der til at begynde med havde strøget blidt og beroligende hen over Frederikkes Haar, standsede lidt efter lidt, som Beretningen skred frem; og nu laa den ubevægelig, gledet ned paa den unge Piges Skulder. Og hun fandt ikke Ord at svare paa sit Barns Klage ...
Dagens Ord