Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
Jeg vil gaa ovenpaa i Deres Uniform. Hundrede Sværd vil blive vendt imod mig. Saa vil jeg raabe: "Holdt! Jeg er Brigader Gerard!" De vil se mit Ansigt, de vil genkende mig, og derefter vil jeg fortælle dem om Dem, og De vil være frelst." Han skælvede af Iver efter at faa Klæderne af.
Han sank sammen og med ludende Hoved gik han nogle Skridt ved Siden af hende. Da sagde han tonløst og standsede: -Og nu gaar vi hjem. Ellen rakte Haanden frem, men Holm tog den ikke. -Holm, tag dog min Haand. Han tog den mellem begge sine Hænder, som skælvede, og med et dybt Suk bøiede han sig og kyssede hendes Haand. -Lev vel hviskede han. Saa var altsaa ogsaa det forbi.
Han stod hende ganske nær og turde ikke berøre hendes Haar med sin Haand ... Skælvede som hun. Saa hørte de Nattergalen slaa i Lindegangen. Da der igjen blev stille, reiste Marie sig pludselig. Hun vidste ikke af, hun havde grædt. Men Erik nærmede sig hendes Ansigt i Mørket, og han tog om hendes Hoved med begge Hænder og kyssede Taarerne bort fra hendes Kinder.
-Hvorfor ser De dog saa bedrøvet ud? spurgte hun saa omsider. Som oftest svarede han ikke, hans Læber skælvede blot, mens han holdt dem fast lukkede. -Er det mig, som gjorde Dem bedrøvet? -Aa nei De og han saa paa hende men jeg tror, De er vred paa mig. -Men, hvorfor dog? hvor falder De dog paa det? Jeg har jo slet ingen Grund til at værre vred.
"Min egen Skat," stammede han, og hans Stemme skælvede af Sindsbevægelse, "der er Kærlighed mellem dig og mig, den er vort Liv hvordan det end gaar, hvordan min Familie end tager det, skal intet skille dig fra mig eller mig fra dig, det sværger jeg paa. Skriv til Christopher." Jeg satte mig ved Bordet i Vestibulen og skrev: "Kære Hr. Carruthers!
-Det begynder s'gu at knibe lidt for Kæmneren, sagde han. -Han er jo gammel, svarede Fru Brandt. Fru Lund og Ida blev siddende inde paa Sengen. Det var som Ida vaagnede af Tanker, og Stemmen skælvede: -Aa, tænk, hvis de skulde sælge alting her. -Ja, sagde Fru Lund, der ikke rigtig vidste, med hvad for Tanker hun selv tumlede: Ja, det er saa underligt her i Verden.
-Ja, sagde Ida og lo, men skælvede alligevel. Men Karl, der aabnede Døren til Spisestuen, sagde bare: De er s'gu i Seng, som om det var derfor, hun rystede; men Ida ventede lidt inde i Karls Værelse, til han kom tilbage. -De sover, sagde han, og han førte Ida, der gik saa varsomt endnu, ind hvor i Dagligstuen Lampetterne var tændte og Vinen stod paa Bordet.
Men selv en Mand, der ikke kendte Kejseren, vilde blive slaaet af hans besynderlige, hypnotiserende Blik, og det fortælles, at Augereau, der var en Mand, som ellers ikke kendte til Frygt, skælvede for Napoleons Blik paa en Tid, hvor Kejseren var en ukendt Soldat. Imidlertid saa han meget venligt paa mig og befalede mig at blive staaende ved Døren.
Og hun rakte paa ny Haanden ud mod Pastoren, der atter greb den og denne Gang kyssede den, idet han samtidig sendte sin Kone et Blik, der ligefrem tindrede af Skadefryd. Fru Mascanis Stemme skælvede, da hun begyndte: Jeg synes Adolf, at .... Hvilket, min Engel? afbrød Præsten hende blidt At jeg skulde drikke en Kop Kaffe? Ja, Tak, men der er jo ingen, der har budt mig nogen!
Men efterhaanden blev hun varm, og hvad hun sagde, skælvede af undertrykt Bevægelse. -Holm, sagde hun. De har ikke handlet ret. Hvorfor døber man dog altid Egoisme med Kærlighedens Navn? Jo Egoisme. Thi De vidste jo dog, at dette Venskab var for mig noget dyrebart og kært. Og dertil tog De ikke Hensyn De, som siger, at De elsker mig!
Dagens Ord
Andre Ser