Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
Der var saa lavt derinde, at han næppe kunde staa oprejst. Kaninen var ved at skrige om Hjælp, saa forfærdet blev hun. Helmuths Ansigt var kobberrødt, hans tykke Læber skælvede og hans Øjne for vildsomt om. Frøken ... Frøken Jansen, begyndte han undskyld at jeg ... der var noget, jeg vilde spørge Dem om ...
Og i en Følelse af dyb Ærbødighed, han aldrig havde kendt, bøiede han sig og trykkede et Kys paa hendes Haand. Tak. hvidskede han, Tak, at De tror mig. Saa gav de sig til at tale. De talte dæmpet og blødt, med Stemmer, der skælvede. De talte pludselig fortroligt: om de første Dage, de havde set hinanden, om hver en lille Hændelse og hvert et Blik.
Men hans Udseende var ligesom et Lyn og hans Klædebon hvidt som Sne. Men de, som holdt Vagt, skælvede af Frygt for ham og bleve som døde. Men Engelen tog til Orde og sagde til Kvinderne: "I skulle ikke frygte! thi jeg ved, at I lede efter Jesus den korsfæstede. Han er ikke her; thi han er opstanden, som han har sagt. Kommer hid, ser Stedet, hvor Herren lå!
Men Ellen gav sig igen til at gaa og førte Haanden mod Brystet: Det var maaske bedre ikke at sige det, sagde hun kæmpende, bedre det ikke blev sagt. Men lidt efter standsede hun igen, og mens hun rakte Haanden frem imod ham, sagde hun blidt og roligt: -Jeg vil sige Dem det, Schønaich, at jeg tror paa Dem. Schønaich skælvede.
Konferensraadens Øje blev rødt i det Hvide, og i et Sekund havde han løftet sin Krykke i den sunde Arm, der skælvede: -Va'r Dig, sagde han og han raabte Ordene ud i et Aandedræt: -At ikke de, der skal arve Dig, skal komme til at græde. Excellencen havde grebet om den Krykkestav, han holdt, som for at værne sig mod et Slag. Et Nu stivnede hans Ansigt.
Hun lod Haanden glide hen gennem hans Haar saa blødt, et lokket Barnehaar at føle og han lagde næsten sit Hoved op til hendes Knæ. Hun flyttede sig ikke, Efterhaanden tænkte hun slet ikke mere derover. Hun sad og lod sin Haand klappe det lokkede Hoved, mens hun talte ganske blidt, saa blidt. -Ja, sagde hun, ja, Carl, De er et godt Barn. Og hans Hænder, der skælvede, greb hendes.
Ja, nikkede han mildt de uskyldige Dyr! Og hun bøjede sig smilende tilbage, saa at hendes Nakke kom til at hvile mod hans Skulder. Hendes Øjne lukkede sig og hendes Læbe skælvede. Alex, min Konge, mit Liv! hviskede hun. Du har opvakt min Sjæl fra de døde! Og han bøjede sig henrykt og trykkede et Kys paa hendes Hjerte ....
-Kære Vilhelmine, sagde Fru von Eichbaum: at vi nu har Dig her. Hendes Stemme rent skælvede. Fru von Eichbaum blev altid saa let bevæget, naar hun igen mødte "dem fra hendes Ungdom". -Og roligt Vejr har I haft over Bælterne, sagde hun. -Dejligt, Du, dejligt ... Jeg sad paa Dækket med min Kaffe, mens Kate fodrede Maagerne.
Jeg havde ogsaa Lyst til at danse og til at bevæge mig paa den Maade, og maaske skælvede jeg ubevidst. Jeg var kold som Is og frygtelig spændt. Lord Roberts smukke Hoved forhindrede mig af og til i at se. Hvor han er vidunderlig velskabt, og man kan med et eneste Blik se, at hans Moder ikke har været Stuepige. Jeg har aldrig set nogen se saa højbaaren ud.
Dagens Ord
Andre Ser