Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
Er du bange for mig? Ellen blev staaende. -Kom herhen. Ellen gik, og hendes Hænder sank klamme ned i Bedstemoderens Haand, som raktes frem imod hende ... Nu er det ordnet, altsammen ordnet. Bedstemoderen sukkede dybt, og hun løftede sin matte Haand op imod hendes Hoved og rørte hendes Haar: Ellen mit Barn. Hun Følte den døendes Haand paa sin Pande og skælvede.
Han brugte Krøllejern. Han satte det lidt fast paa Fru de las Foresas Hals naar han var misfornøjet. Hele Huset skælvede, mens Hr. de las Foresas gjorde Toilette. Naar Hr. de las Foresas var færdig med sin Paaklædning, gik han ud. Saa vandrede Fru de las Foresas rundt, og bævede for naar han kom hjem. Og alle de ni Unger skød op og halvsultede i den samme evige Forfjamskelse.
Vi roede af Sted og kom frem til Hulen; den gamle bad mig om at tage Tøjet af, og jeg var unægtelig noget uhyggelig til Mode ved Tanken om, at jeg nu skulde ædes levende. Jeg havde ikke ligget længe, før jeg hørte Bjørnen komme; da skælvede jeg af Angst.
Da hun gik ned ad Trappen til Dagligværelserne, skælvede hun, saa hun maatte holde sig ved Rækværket. Hun standsede udenfor Døren og trykkede Haanden mod sit Bryst. Hun turde ikke gaa ind. Saa saa hun Carl sidde strakt i en Gyngestol: God Morgen, sagde han. Naa De har saamænd sovet godt. Hun var stanset bag hans Stol, angst for at sé hans Ansigt.
-Gaa derind, lille Preben; men sid stille. Hans Excellence tav et Øjeblik, mens Preben gik hen over Gulvet, usikker som En, der har drukket. -Godnat, Børn, sagde Hans Excellence og saá, et Nu, fra Ansigt til Ansigt, før han gik. Baronen var fulgt efter ham og kunde næsten ikke gaa: -Hvordan er det? sagde han, da de kom til Døren. Den stærke Mand skælvede som et Løv.
Hans Excellence rørte sig ikke. Bordet skælvede under hans skælvende Arm. -Tredive Tusind, sagde Sønnen igen, som om Hans Excellence ikke havde hørt det. Og da der bestandig var stille, sagde han i Angst og gik tre Skridt: -Har Du dem ikke? mens Sveden løb ned ad hans blodløse Ansigt. -Du skal faa dem, sagde Hans Excellence. Han var kommen til Sæde i sin Stol.
Ida laa nede paa Gulvet, med Hovedet mod hans Ben, og hun skælvede lidt i Stemmen endnu, men paa én Gang blev hun munter, kun ved at fornemme den ømme Drift i hans Fingre mod hendes Nakke og hun saá sig om, nedefra, og pegede paa Kniplebrædtet, mens hun lo, uden at vide hvorfor: -Det har hun ikke med, sagde hun.
Saa sagde hun med en Stemme, der skælvede lidt: "Jeg holder saa meget af Robert næsten som om han var mit eget Barn at jeg gerne vil have, at han skal være lykkelig, og De ogsaa, Evangeline det maa jeg nok kalde Dem, ikke sandt?" Jeg trykkede hendes Haand. "De er Genklangen af min egen Ungdom, da jeg ogsaa kendte Kærlighedens vilde Foraarstid.
Midt paa Armen holdt Ærmerne op, og en spraglet Skjorte besørgede Resten. Rædselsfuldt uhyggeligt! I en Fart trak Fyren en Revolver frem og sprang ind mod de to. »Hvad skal jeg nu gøre ved Jer ?« »Hvad De skal gøre?« Gray bevarede med megen Anstrængelse sin Koldblodighed, hans Stemme skælvede dog. »Lidt Penge har vi jo hos os ... De kan faa alt, hvad vi har.« »Penge føj!« Han spyttede haanligt.
Det er, fordi jeg synes, jeg ikke er god nok. God nok til hvad? Hans Stemme skælvede: Til at De skal holde saa meget af mig. De taug begge ... han lagde sin Haand paa hendes ... Og afbrudt sagde hun: -Carl De véd jo ... Og Blik i Blik sad de atter tause. Hun følte hans Haand brændte, og svimmel fornam hun, hans Aande var hastig som hendes. Saa slap hun hans Haand.
Dagens Ord
Andre Ser