Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
Bliv dog siddende, sagde Agnes til Katinka, hvorpaa hun og Frøken Emma sang: Under Gravens Græstørv sover Stakkels Marianna Kommer Piger: græder over Stakkels Marianna. Slangen sig om Hjertet snoede, Fred ej mer paa Jorden boede, Stakkels Marianna.... -Fryser den dejlige Kone? -Vi skal vel hjem, sagde Katinka. Hun rejste sig: Det er vist sent, sagde hun. De var ude af Haven.
Det var, ligesom Melodierne drev i Taage et Sted langt borte, fortalte de. Og som de lyttede, liggende paa Jorden, sprang mellem Tonerne en enkelt, som blev kraftigere og stærkere end de andre. Og den voksede, kom dem nærmere og nærmere, og til sidst forstod de, at den Lyd kom fra et Menneske, der sang; men der var mange, der fulgte hans Sang med Spil.
-Natten vil blive haard, sagde han og pegede i Retning af Skanserne. -Ja, haard, sagde Berg. Kanonernes Bulder sang gennem Nattens Morke, saa det gav dumpe Genlyd i Jorden, og Trappen sitrede under dem, hvor de stod. -Og heller ikke Sovnen er kvaegende, sagde han langsomt. Berg svarede ikke.
Da tilbragte hun Eftermiddagen i Riddersalen. Til daglig kom hun der ikke: hun følte noget som Sky for Slægtsbillederne, hun havde tilbedt; og hun syntes, at Salens Luft faldt over hende som en Gru af Formastelighed og Trods. Men nu, naar hendes Hoved brændte af Bods Sang, gik hun derind for at haane dem, Billederne paa Væggen.
Han er naaet helt hen til mig og giver mig Haanden. De' æ han ekk ene om. Jæ saa en Pie gnigg' afsted paa en Cykle bavevter en Mand herne' a' Skoven te. Hans Frakke er krøllet og fuld af vissent Græs. Jæ lae et Øjeblik i en Grøvt o loe Solen skinne. Dæ var smens helt tørt under mæ, o saa hang dæ et Par Lærker o sang henne paa Rasmoses.
Hun huskede Vintermorgnerne, naar alle "Faers Born" korn til Skole i Morke og Moder trillede dem ud af det meget Toj Trine og Lars Erik's Lene inde i Sovekamret, mens Tine saa forundret til fra Sengen. Og saa sang de Morgensangen, mens hun fik Kaffe paa Dynen.
Derfor er Fjældet endnu blodigrødt.“ „Moder, kan du ikke mere af den Sang?“ spurgte Datteren. „Nej, nu har jeg glemt den, men Sangens Indhold kan jeg fortælle jer: I gamle Dage boede der her ved Ikamiut en Mand, Ordlêna, som havde en meget smuk Kone, Panôna. Skønt han holdt meget af hende, handlede han dog ilde mod hende, maaske af Skinsyge, fordi alle beundrede hendes Skønhed.
Her er Visen om Svend Vonved, som salig Moster sang for mig, da jeg var lille, og om Ridder Aage, som stod op af Graven. Og her er den om Ellehøien. "Jeg lagde mit Hoved til Elvehøi, Mine Øien de finge en Dvale; Der kom gangendes to Jomfruer frem, Som gjerne vilde med mig tale." To Jomfruer ... her kom ogsaa to Jomfruer frem ... nei, den ene var en Frøken....
Frøken Kjær og Frøken Krohn sang, stadig halvhøjt, henne fra Kakkelovnen, mens Qvam svang Frøken Helgesen, saa Trinnene lød i Mørket: Smukke Pige med det sorte Haar Se lidt paa mig! Føl, hvor stormende mit Hjerte slaar; Jeg elsker Dig. Nej, Hr. Jæger, nej, lad mig gaa min Vej, Hvis Mama det saá, vil jeg Utak faa ... Paperla, paperla, paperla, paperla, perlapap. Det tror jeg knap.
Mens Sidsel saadan sang, rev hendes Veninder nogle passende Stykker Lærred af og fik dem listet med hjem til indbyrdes Fordeling. Se, #det# var Tider for fattige Fiskere! Øvrigheden var flink og rimelig, den foer helst med Lempe.
Dagens Ord
Andre Ser