Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
C. Bjerre, havde været særlig virksom. Han havde blandt Andet skrevet en Sang for Provsten, som jeg ikke kan lade være at meddele, da det er et af de allersmukkeste Minder, jeg har medbragt fra Regentsen . En fuldstændig Fremstilling heraf findes i det i den Anledning udgivne lille Mindeskrift "Regentslinden." Regentslinden. Kbhvn. 1885.
Kejseren og den kejserlige Prins vare tilstede ved Operationerne: Kl. 4 Eftermiddag vendte de tilbage til Metz. Franskmændenes Tab var ubetydeligt. Bagved og rundt om dem raabte de Hurra igen. Den gamle blev længe ved at staa foran Tavlen og førte de knugede foldede Hænder op og ned, for de gik. Han begyndte at snakke igen og vilde ikke støttes, mens de gik frem gennem Horderne, der sang.
Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogen og åbne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod købte til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungemål og Folk og Folkeslag, og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Præster, og de skulle være Konger på Jorden.
Fra Bryggerset lod der et stort Spektakel, det var Maren, der af lutter Sorrig tumlede og skurede midt i den morkeste Nat, mens hun sang paa Melodien: "Hvo ved, hvor naer mig er min Ende", saa det skingrede mod Laden: Kong Fred'rik hviler nu paa Baare og slumrer sodt i Dodens Blund; nu rinder Folkets Takke-Taare for Drotten fra hvis djaerve Mund det lod saa tit: min Tak modtag!
Og det var Ridder Snip og det var Ridder Snap Tip-Tap. Knaegten lo, mens hun sang og loftede ham hojt: -Og skal du med Preusserne slaaes , og skal du med Preusserne slaaes , raabte hun og gyngede ham op og ned i Takten. Saa blev hun stille igen og satte sig hen ved det aabnede Vindu, med Drengen paa sit Skod. Ane blev ved at taelle sine Tutter.
Han sang den ganske Dag nu i Travlheden, da Aabningsdagen nærmede sig. Konsortiet kom afsted, og ude paa Trappen stødte de paa lille Hr. Canth, der gik ned: God Morgen, hr. Fuldmægtig, sagde Martens, der altid hilste paa lille Canth i en godmodig-opmuntrende Tone, som slog han ham paa Skuldren med et: Naa frisk Mod, mens man læste hele den ubetalte Husleje paa den lille Fuldmægtigs Fysiognomi.
Den gyldne Viin mig kvæger Og gjør mig glad og fri; Men har jeg tømt mit Bæger, Saa er den Fryd forbi. Musik og lystig Sang Fornøier mangen Gang, Men Glæden svinder hastig alt med den sidste Klang. Nei, meer end lifligst Drue Og deiligste Musik, Jeg priser Elskovs Lue, Som til mit Hjerte gik. Den af et Ord blev fød Og flammed op til Glød, Men slukkes kan den aldrig, den brænder til min Død!
De smaa Unger tumlede om dernede i deres Lærredskitler, lo og hvinede og legede "sidste Slag" ... Det lød op som en Jubel. Maria Carolina stod og saa' saa "langt" ud over Rækværket. Mlle Leterrier fandt et nyt Udgangspunkt. Træt slap Maria Carolina Gelænderet og fulgte efter Guvernanten. Dernede sang de. Maria Carolina kendte Sangen.
Det var den Leg, hvor de snurrede rundt i en Kreds og en stod derinde i Kredsen og bredte sit Forklæde ud og knælede ned, og saa knælede den anden og saa dansede de to i Kredsen og de andre udenom og holdt hinanden i Hænderne. "Munken gaar i Enge" sang alle Barnestemmerne i Kor. -Deres Højhed vil spørge, sagde Mlle Leterrier, som stadig var i Botaniken.
Rundtom i Mørket saá man Cigaretternes smaa Lys og Frøken Kochs store Cigar ligesom et Fyr. -Kan De ingen Sang om Jylland? sagde Karl halvhøjt, henne fra Mørket. -Jo, det kan Ida, sagde Frøken Krohn. -Aa, ja, syng en, sagde Frøken Berg. Ida havde ikke svaret. -Syng, hviskede Frøken Kjær.
Dagens Ord
Andre Ser