Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juni 2025
Hans Blik flakkede hjælpeløst rundt og rundt, som var han ved at drukne. Men hver Gang kom det tilbage og blev hængende ved Kirken, der stod og krøb sammen ved Foden af Fjældet og peb og klynkede af Sorg og Kulde. Vær hos mig, Fader, Herre, Dommer, Du kender mine Dages Tal, At Livets Aften, naar den kommer, Mig uberedt ej finde skal; Og naar du kalder mig herfra, Forbarm dig, o forbarm dig da.
Og saa var det tilmed saa mørkt her under Træerne, at man ikke kunde se en Haand for sig. Plads! Plads! Va'sko! lød det saa fra Folkene, der kom slæbende med Vandvognen og Sprøjten. Vi ka' ikke røre vos! peb en forklemt Fruentimmerstemme. Ja, hva' vil I her osse! Va'sko! Plads! Va'sko! Gaa hjem, Fruentimmer! I fylde bare op! raabte Forvalteren Eller gaa ned ad Skoven til, mens vi svinger ind!
Men Lig-Johanne, der hidtil havde forholdt sig tavs, snappede pludselig Apparatet fra hende: Nu vil jeg prøve! sagde hun. Og hun spilede Kinderne op og blæste, saa det gnistrede for Øjnene af hende; og medens Vingerne peb paa deres Akse, stod hun og vuggede i Hofterne og rokkede med Hovedet: Snurre lurre lurre! sagde hun og smilede fjoget Snurre lurre lurre!
Det var som noget spændte ham over Brystet, saa han havde ondt for at trække Vejret; han lukkede Øjnene for ligesom at besinde sig, tage sig sammen, fortælle sig selv, at nu var Øjeblikket kommet ... For han syntes selv, han var næsten ligeglad. Saa det kunde nok være, det tog Rutsch i Bagtæppet, det peb i alle Trisser. Etatsraadens Stemme slog over, saadan skreg han gennem den hule Haand ...
Og da han kommer helt hen til mig. Dæ var jæ nær smuttet. De peb lie forbi min Næse. Haha ... ha. Jeg ved ikke, hvorfor jeg pludselig skal le. Dig din gamle Kumpan. Hvad Fanden laver du ude i dette Helvedes Mørke. Render. Hans Stemme er stadig dyb og alvorlig. Jæ æ færde derne'e. Det er du jo altid, altid færdig dernede. Du bare føjter og føjter uden blivende Sted. Jæ gøe, hvae jæ vil.
Ikke for lidt og ikke for meget. Derpaa var der pavse. -Ja, mine Fruer, sagde Hr. Bonnesen foran de »Paarørende« ved Vinduerne: Man underviser for Livet. Naar Damerne gik, »peb Herrerne dem ud« ned ad Trapperne: Aanden blandt Ynglingene var yderlig skeptisk, naar de gik i Flok. Men henne i en Port eller paa et Hjørne ventede hver enkelt i Skjul, til hun kom forbi.
Rottbøl pegede fortvivlet over mod Lurvadt: Hun har ... peb hun hun har ... taget ... den Basse ... jeg ... jeg helst vilde ... ha' ...! Værsgod! sagde Lurvadt og rakte hende »Bassen«, som der kun var bidt én Mundfuld af her er den. Og ti saa stille! Og Rottbøl tav øjeblikkelig og kastede sig graadig over Chocoladen og Brødet.
Bag ved ham smaaklukkede og smaanynnede Elven, som var den en flittig Arbejder, der passede sin Dont og ikke agtede, hvad der ellers foregik omkring den. Men foran ham fløjtede og peb Stormen hen over Jorden. Det lød, som om den hylede og græd og lo og skreg. Han kunde ikke se en Fod frem for sig, saa mørkt var det. Og alligevel.
Jeg sov og sov meget længe, men da jeg saa skulde til at aabne Øjnene en Fugl var det ikke, det var Menneskestemmer! Og saa Stormen, der peb! Jeg drejede mig om paa Maven og saa fire Mennesker; tre af dem havde hvide Anorakker, den fjerde var min lille Søster. Hun brast i Graad, hun begræd mig allerede. Jeg var saa vaad som en druknet Kajakmand.
Smaagøende snuste de hans Spor op og strakte ud, saa Frostsneen peb under Slædemederne. Snart bryder Dagen frem. Himlen i Øst lyser i sarte Frostfarver. Lette drivende Skyer samler sig om Solrødmen, og Maane og Stjerner bliver hvide, da Dagen kaster sit kolde Skær ud over Is og Fjælde ..... Manasse gør Holdt for at klare Skagler; jeg standser mine Hunde og gaar hen til ham.
Dagens Ord
Andre Ser