Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 13. juli 2025


Ida stak en lille forseglet Pakke ned under hver Hovedpude. -Du bestiller ikke andet end at gi'e, sagde Olivia. Ida stod foran "Proppens" Seng: -Hvis man kun havde nogen at gi'e til, sagde hun. De kom ned i Stuen, og Olivia fortalte Fritz om Pakkerne. -Det kan jeg da ha'e Lov til, sagde Ida: den sidste Aften. -Naa, ja, sagde Olivia og lo.

Hun dækkede Ansigtet med sine Hænder og sad længe stille: Nei, sagde hun, han skal aldrig mig nedværdiget. Og hun led Smerterne taus, udstrakt paa Chaiselonguen, med lukkede Øine. Om Aftenen kom Konferentsraaden; hun slog Øinene op af et kort Blund: Er det Dem, sagde hun. -Naa, har det været meget slemt? -Ja Ellen reiste sig det har gjort ondt, sagde hun.

-Naa, saa løb vi videre, sagde Josefine. Der kom altid et Par forbudne Sangtoner, Stumper af en Revue-Vise, som en Fanfare, naar Josefine satte afsted. Ida satte Tallerkener paa Bordet foran hver af de fire: Nu maa De spise, Holm, sagde hun. Saa Bertelsen, nu skal De blive siddende og spise.

Ja, ja, jeg har jo ikke selv spændt dine Forventninger høit. Men der er ogsaa meget Godt ved hende hun gjør visselig Ingen Fortræd med sin gode Villie, og hun holder meget af mig, det gjør hun. Det sidste er nok for mig. Veed du hvad, Harald! der er een Ting, som jeg er saa glad over. Naa ? Men du skal ikke blive saa fornøiet, det er slet ikke kjønt af mig, det er frygtelig egenkjærligt.

"Nej, det er Prinsessen!" sagde en Stemme henne ved Døren, og en Kvinde traadte ind i Værelset. "Von Rosen, De maa hellere blive her! Naa, min Herre, hvad har De saa at meddele Prinsen eller Prinsessen af Sachsen-Feldstein?" Da jeg hørte hendes Stemme, var jeg straks sprunget op fra Stolen, og da jeg saa hende, skød Harmen op i mig.

-Pyh, jeg har ikke et Stykke under, sagde hun og slog sig fortil, paa den Sirtses: Og nu kan man begynde at rydde op i Gæsteværelserne. Hun løb ud gennem Køkkenet, hvor tre tilbundne Husmandskoner passede Folkenadveren, og over Gangen ind i Gæsteværelserne. -Naa, sagde Schrøder, her flyder det. Alle Dørene mellem Kamrene stod aabne og Kufferterne havde ingen lukket.

Og atter hørte vi Lyden nedenunder. Vi rystede af Skræk. »Naa! Hvad er der løs?« »Aa, kære Hr. Greve, skynd Dembad Clara. »Jeg tror, Mumien gaar dernede.« »Hvad for noget?« »Aa skynd Dem, skynd Dem ...« »Nu skal jeg komme, lille Tosselo Greven og stod op af sin Seng. »Hvad i al Verden er der løsHan stod i Døren. »Mumien? Er I tossedeHan stirrede paa os. »Hvordan er det I ser ud

Berg havde faaet Tøjet paa, og mens han knappede sine Handsker, sagde han, irriteret ved dette glatragede Komediantansigt med de tykke Kæber som et Udbrud af hele disse Par Timers Lede: -Naa hvad er det saa for en Løgn, vi skal debitere, saa uformodet højt, at det hørtes gennem alle Stuer og der pludselig blev stille, mens Berg gik.

Naa, er hun det, min Pige? nikkede gamle Seemann og ledte sine Briller frem. Isidor havde rejst sig, og Børnene kom nysgerrige løbende. Hvad vil De her nu igen, Johanne? spurgte Herredsfuldmægtigen haardt Jeg har jo sagt Dem, at De skal faa Bud, naar Sagen er ordnet. Johanne var standset, da hun saa de mange Mennesker: Det var de Penge ... mumlede hun.

Jo, baade Forvalteren og Tjeneren har vaaren ved Døren; men han svarer dem ikke. Og saa var 'et, at Forvalteren skikkede mig af Sted. Og Pigebarnet, Karen? Hun græder jo, Pejsen, aa er helt fra det. Og Mamsellen er vel bleven syg? Frøkenen er syg, ja. Men hun sidder dog oppe ved Karen. Naa dog! ... Og hvor har man lagt ... lagt ... de døde? Hendes Naade og Greven ligger oppe i Riddersalen.

Dagens Ord

beholdtes

Andre Ser