Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 13. juli 2025


»Naa Nicolai«, sagde Præsten til mig, »hvor mange Gange har De saa været paa Dandsebod i Vinter?« »Paa Dandsebodspurgte jeg forundret. »Ja Fa'er, hvorfor bruger Du ogsaa det Ordsagde Præstekonen, »Nicolai veed jo slet ikke, hvad han skal tænke om os min Mand mener, om De har været mange Gange paa Bal i Vinter.« »Aa Nicolai veed saamænd nok, hvad det vil sige at komme paa Dandsebod.

Erhard fulgte saa sløvt med lige til Adolfs Dør, hvor de sagde Farvel, og Gerster gik tilbage hostende, saa det lød hen gennem den hele Gade. Det var Adolfs værste Øjeblik paa hele Døgnet, naar han skulde have denne Gadedør op om Natten for at naa op ad Trappen og gaa ind gennem Forældrenes stille, forladte Stuer.

Jeg gik lige hen til ham og tiltalte ham som følger, skønt jeg neppe troede, det var muligt, at det var ham: "Hvis De er Dr. Nikola," sagde jeg, "hvad jeg neppe kan tro, saa beder jeg Dem om at give mig mine Instruktioner." "Naa, saa De kender mig ikke?" hviskede han. "Det glæder mig; jeg vilde gerne prøve Dem.

Fru Canth raabte ham regelmæssigt ud et Par Gange i Timen og han blev saa funden bagved Fruen, som havde han været gemt i en Kjolefold hvorpaa Fru Canth sagde: -Naa, Manse, og nikkede til Afmønstring. Man hørte Korstemmerne ned oppefra. -Bevares. Fru Canth stod op: Tak. Hun rakte i stiv Arm Sodavandsglasset hen til Sundt: Djø, Børn.

"Det er af overordentlig stor Vigtighed for mig, og De kender Deres Broders Karakter; De maa lige saa vel som jeg være i Stand til at bedømme, om det er eller ikke er en Sag af overordentlig stor Vigtighed for ham." Han rynkede Panden. "Naa, hvad saa videre?"

Det gjorde vi lidt slukørede, som man altid er efter en Overhaling, enten den er beføiet eller ikke. Det var en deilig gammel Pan, der kom dèr og skræmmede os bort, i Stedet for den Panisk, du havde drømt om. Saadan en Brumbjørn! surmulede hun og hun efterlignede vrængende hans veirslagne Bas. Børnene lo af fuld Hals. Naa, forresten havde han vel Ret skjøndt de burde sætte en Afviser, sagde hun.

-Naa, her er de Fleste til Ro, sagde Tinka, der losnede sit Sjal. Ja li'saadan hos os ... Men hvor er Skovrideren? spurgte hun. -Vel derinde, sagde Tine uden at rore sig.

Han stod og faldt i Staver oppe ved Baggrundsdøren, og han syntes slet ikke, han hunde huske det allermindste. "Naa, bliver det til noget," spurgte Gerson nedefra. William fo'r sammen. "Du skal s'gu ikke genere Dig for mig," sagde den anden. William gik ned. "Nej, men det er saa sært," sagde han.

Dagens Ord

tiltrygle

Andre Ser