Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juli 2025
De, den eneste, som ! naa, lige meget, De møder altsaa ved Fyrretræet Klokken ti i Aften!" Død og Pine, hvor jeg var glad ved at slippe ud af det Værelse. Naar jeg har en god Hest under mig og et Sværd ved Lænden, ved jeg, hvad jeg har at gøre, men naar jeg taler med Kejseren, føler jeg mig som en Trænhest, der er kommen ud at køre i Kalesche.
-Sig mig det; De maa sige mig det, Karlsen. -Nej, nej ... Jo, jeg tror, der er flere; der maa være flere. -Hvor naar er de forfaldne? -I disse Dage. Jeg stod op. Mit Hoved har aldrig været saa klart som i de Øjeblikke. -Naa, sagde jeg, hvor meget er der ialt? -Maaske hundrede tusinde. -Og hvor meget behøves der nu? -Det halve. Jeg var allerede henne ved Døren.
Ellen var bleg og trist; sky for Mennesker blev hun ogsaa, og tilsidst lagde hun sig tilsengs: hun vilde ingen se. En Morgen fandt man hendes Lig i Graven. Disse to var de Maagers Slægtsagn. Men forfængelig og pragtsyg havde hele Slægten været og en egen Tørst havde den haft efter at naa det yderste i alt. Maade kendte de ikke i noget.
Og de begyndte at spise, mens Ida holdt Æggebægeret op fra Bordet, som var hun bange, hendes Ske ikke skulde naa hendes Mund, og Knuth blev siddende en Smule langt fra Bordpladen, i samme ærbødige Stilling. Men Karl søgte efter Idas kolde Haand under Bordet og trykkede den.
"Er nogle uteologiske Lødekøer naa ja men se saa til vore gamle brave nordiske Forfædre de dyrkede da baade det ene og det andet. De drak, saa det drev dem ud af Brynjeringene de overtraadte henrykt alle Straffelovens Paragraffer og drak Guderne paa Pelsen af Glæde, naar de havde gjort det de ..." "Ja, man kan vel ikke gaa saa langt tilbage, naar man skal bevise noget.
Onkel fortsatte: Forleden var en omrejsende Fyr kommen hertil med en Mumie, og han havde nu lejet den, for dermed at more Julegæsterne i Morgen! »Og den Mumie ligger dér i Kassen?« spurgte Tante forskrækket. »Ja vist gør den det! Men den er laaset forsvarligt, min Engel, saa Du skal ikke være bange. Naa, at holde Generalprøve i Aften er vel ikke værd?«
Herredsfuldmægtigen gik atter hen og satte sig paa Bænken: Naa, i Dag var hun da temmelig medgørlig ... sagde han. Er 'et ikke hende, som Nils Uldahl har et ... begyndte gamle Seemann højlydt. Hyss, Bedstefar, Børnene ...! sagde Fru Rositta. Og saa tav de alle en Stund og stirrede efter Lig-Johanne. Stemningen var blevet saa underlig mat.
Marie hang, sovende, krumbøjet over Kurven i sit Skød. Huus og Katinka sad tavse, stirrende ud i Egnen. Nu og da talte Bai. -Hoho mine Dyr -Naa saa langsomt Og der blev stille som før. Bai vilde ha'e "en Opmuntring" og fik purret til Marie, til hun fandt en Portvinsflaske. -Vil I ha'e? sagde han. -Nej Tak, sagde Huus. -Det er s'gu Uret, Bai tog Flasken fra Munden.
Siden har jeg aldrig røget den Tobak, og nu, da jeg lugter den, er det akkurat, som jeg igjen sad dèr paa Hjørnet af Gaasetorvet og Smedestræde hos min skikkelige Mester Storch.« »Næh!« siger jeg, og var lige ved at tabe Piben. »Jo, gu min sæl er det saa,« svarer han. »Men saa har du jo været i Lære hos min egen Fader!« Ja, vil De nu tænke Dem! og da vi kom til at snakke rigtig sammen, kunde jeg ogsaa nok huske ham, skjøndt han havde lagt sig et stort Skjæg til, et rigtigt Hannemann-Skjæg .... Naa, jeg gav ham en Kardus af Tobakken, men det kunde jo lige saa godt have hændet sig, at jeg var kommen til at give ham en varm Kugle.
Skriv til ham, Helmuth! pustede hun. Skriv til ham, min Dreng, og skæld ham Huden fuld! Og ha'de du nu blot haft en Stamherre at møde op med ...! Naa, men det kan vel rette sig! Baronen havde ved denne Tiltale dukket Hovedet bort og skulet sky til Moderen. Men et Brev til Hannibal havde han da affattet, og det et Brev med baade Næb og Kløer.
Dagens Ord
Andre Ser