Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Naar du synger og er glad, da glemmer jeg. Jo min Kiste er fuld af Roser, jeg sover paa Roser i Himmerigs Mørke. Det er vidunderligt at hvile i Jorden. Naar du traller i din Stue og er glad. Da lad mig komme med dig! bad Inger under en Storm af Graad, da tag mig med ned i Jorden. Naar du sørger og klager for mig, Inger, naar du græder, da løber min Kiste fuld af levret Blod!
Men der var kun Mørke, Mørke. Og da var det med et, som om Mørket kastede sig over ham og tyngede ham til Jorden, ned i Mørket. Saa hørte han en Stemme over sig: "Kom nu op." Der var en sær haard Klang i Stemmen. Og han kom op. "Kom saa." Og atter slæbte de afsted med ham gennem Mørket. Han vaklede frem med lukkede Øjne som en Søvngænger.
Fra en høj Klittop kastede de endnu et forskende Blik ud over Havet og søgte saa gennem et alt beherskende Mørke tværs over en Lyngslette mellem Klitterne og hen til et lille Træskur, som Holst først opdagede, da de var et Par Skridt fra det, men imod hvilket Fiskeren havde stilet i lige Kurs. Vinden hvislede i en Telefonklokke paa Skurets Tag.
Først vil det ferske Vand ligge stille uden Bevægelse; saa vil det siden kruses, naar mørke Skygger farer hen over det; saa rejser det sig i høje Bølger, og et Uhyre, der ligner en Hund af Ydre, vil dukke op i Midten. Det vil kaste sig over mig og æde mig, trykke mig, knuse mig Led for Led. Saadan vil det ogsaa gøre ved dig.
Men det er ogsaa kun for et Øieblik, man herved kan bringes ind i Illusionen; thi gaaer man op ad Gaden, møder man den mørke Spanier, den livlige Franskmand, den alvorlige Engelskmand, den driftige Tydsker og den travle Amerikaner af Danske seer man kun Faa.
Og naar de kom i Vognen, fortalte han om den og den, om det Kys, han havde røvet, og en Haand, han havde trykket under Bordet thi han fortalte hende alt saa hun i Vognens Mørke, bleg, bed sin Læbe til Blods i skinsyg Fortvivlelse. Naar hun da kom hjem, berusede hun sig liggende i sin Seng. Hun gemte Flaskerne i det store Skab mellem sine Kjoler. De tomme Bouteiller skjulte hun i Drivhuset.
De gik henad Stien ind i Skoven. Dammen var en Mosesø lidt inde; Træerne strakte store Kroner ud over det mørke Vand. De havde ikke talt paa Vejen. Nu sad de paa en Bænk foran Søen ved Siden af hinanden. -Nej, sagde Huus, jeg har aldrig faaet talt om det. Katinka saa' tavs ud over Vandet. -Det var min Mo'er, sagde han, som saa gerne saa' det ... For Fremtidens Skyld. -Ja, sagde Katinka.
En langhaaret Professor, der fik sig sin »Frühschoppen«, udviklede for en Kreds Andægtige, at naar det efter en saadan Varme paa denne Tid begyndte at regne, saa blev det aldrig ordentlig Veir før til September. Imidlertid trommede Regnen paa Taget, indtil den holdt op med at tromme og begyndte at plaske. Det blev saa dunkelt om En, at man følte sig ligesom blændet af det unaturlige Mørke.
Da Faderen kom ind til sig selv, tændte han, og mens han gik rundt og varmede lidt Kaffe og tog Brød frem, skævede han til Slagbænken. Saa med ét slukkede han Lyset, og han sad og fandt Munden i Mørke og krøb saa i Seng. Men han laa og kastede sig, og megen Søvn fik han ikke. Om Morgenen stod han op, før Drengene vaagnede, og han gik over Gangen ind til Nabomadammen i Køkkenet.
Men da behøvedes kun en eneste Fjernelse af dette mørke Haar, for at han skulde huske sig om og vende Bladet i ærbødig Afstand med en Haand, der rystede en lille Smule. Og denne Smag for det moderne, som en og anden mistydede saa beklageligt for ham selv, den viste sig hos Ellen overalt.
Dagens Ord
Andre Ser