Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 5. oktober 2025


Moderen saa Vandpyttene i Gangen og hun spurgte: -Er hun i Kammeret? -Ja, hviskede Tinka. De gik begge derind. Madam Bolling loftede Lagenet fra sin Datters Ansigt. -Barn, Barn, hviskede hun ganske sagte. Smaa Taarer lob ned ad hendes Kinder, og, som vilde hun troste hende, sagde hun, mens hun lod Haanden glide ned over hendes Haar: Det har jo vaeret ham det har jo vaeret ham ...

Jeg vil blæse ham et Stykke! ... Han kan holde sig til sine egne! ... Han er ikke mere Husbond , end som vi! lød det rundt omkring fra; og et Par af Karlene gjorde Mine til at ville springe ud paa Gulvet. Men Pigerne holdt skrigende og grædende fat i dem. Kammeret fyldtes af Graad, Eder og Raab. Smeden gav Svar paa Tiltale.

Tinka lod sine Haender synke, og endnu en Gang saa hun rundt i Kammeret, hvor Skovkransene hang om Spejlet. -Farvel, sagde hun. Det er jo blevet silde. Hun tog Tines Haender, der ikke gengaeldte hendes Tryk; og stille gik hun ud. Da hun kom frem ved Laengen, modte hun Berg. -Er det Dem? sagde han. Hvor kommer De fra? -Fra Tine, svarede Tinka haardt. -Godnat.

Hun rakte Haenderne frem og smilede, men pludselig lod hun dem synke igen han saa dem ikke; og Ordene, hun havde laengtes efter at sige, hun fik dem paa en Gang ikke frem; hun stod kun maallos, ventende, i uforstaaende Angst foran hans aandsfravaerende Ojne, der ikke saa hende, ikke kendte Kammeret igen, ikke hilste hende.

De stod endnu begge og holdt paa Skovlen: Jaja, sagde hun saa lad mig faa dem . Men lidt villigt; for jeg har travlt! Nu skal jeg hente dem ... De ligger inde i min Kiste i Kammeret. Men Du behøver ikke at gaa med! Han slap sit Greb i Skovlskaftet og gik hurtig hen mod Døren til sit Lukaf.

Føj for den slemme, tænkte han, dèr røg s'gu halvandet Tusind Pund, de #kunde# været spart; det var ligegodt en lovlig dyr Kæreste ... Og ind gennem Kahytten styrede han og lige fluks i Kammeret til Miss Mary. De andre blev siddende og pimpede, flere af dem døjede med at se Glasset.

-Er det min Dreng? det var Moderens Stemme, hun sad op i Sengen, men hendes Øjne kunde ikke mere. -Min Dreng, sagde hun, hun følte hans Haar med sin Haand: min lille Dreng. ... De græd alle, og Tanten tog ham op, hvor han laa. Der var saa stille i Kammeret. Det var en travrig Begravelse fra Kapellet ude paa Kirkegaarden, faa Folk og ikke mange Kranse. Herluf gik med Præsten bagved Kisten.

Men hun rejste sig dog og hun tog sit Sjal og lagde det om sig og satte sig igen "for om han dog kom". ... Hun foer sammen det var hans Trin. Hun kastede Sjalet og stod midt i Kammeret hun smilede til ham, da han kom. Han tog hende i sine Arme og knugede hende, saa hendes Laender smertede: Hun smilede og sagde: -De kom dog. -Ja, hvem kan vel sove nu? sagde han og bojede sig over hende.

Oluf i hans Kammer, lukte han Døren i Laas og begyndte at bejle til hende &c. Kvinden blev undselig og bad hannem betænke sig, saadant stod hannem ikke an. Omsider slap hun fra hannem, men førend hun kunde komme af Kammeret maatte hun tage imod nogle Slag Ris paa hendes bare Rumpe, hvilket han kaldede en faderlig Revselse.

Men om Morgenen Klokken fem, maa De vide, saa stillede jeg jo og dundrede Pigebarnet op. Jeg maatte ind i Kammeret til dem, saa galt var det huha. »Nu ingen kære Mortordnede jeg til Tøsen, som gerne vilde snue videre. Kaptajnen laa underdrejet og glippede med Øjnene, han var ædru nu og skammede sig morderlig, det var tydeligt.

Dagens Ord

forstærkes

Andre Ser