United States or Burkina Faso ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun stod oppe paa det øverste Trappetrin ud til Køkkenet og oversaa interesseret Situationen. Hent ham! Hent ham! Et frygteligt Brøl fra Hans Peter fik Mængden uden for Huset til at løfte sig op paa Tæerne for bedre at se. Han stak ham! han stak ham! skreg Urmageren. Det var sorte Jakob, der havde faaet Kniven aabnet, og som nu af al Magt borede den ind i Ryggen af sin Modstander.

Hansen kom ind ad den lille Paneldør: -Gør i Orden, sagde han. Hr. Hansen lukkede Pengeskabet og slukkede lyset og satte det bort. -Hent Mappen, sagde Konferensraaden. Hr. Hansen gik og bragte Hvidernes Mappe. -Luk den op. Hr. Hansen gjorde det. -Tak. Konferensraaden tog Hans Excellences Forskrivning og lagde den øverst i den store Bunke: -Det er godt, sagde han og lukkede selv. Da Hr.

Baronen . Vanskeligheder! Ingen af mine Folk gjør Vanskeligheder, naar jeg befaler Noget. Gaa strax ned og hent ham, Jørgen, og siig med det samme til Degnen, at han skal komme ind. Geheimeraadinden . Bevares! det gjør altid et godt Indtryk paa Tyendet, at Herskabet engang imellem viser dem en lille Nedladenhed ... engang imellem, ikke for ofte.

Ellen reiste sig og lod raslende sine Sølvringe falde tilbage paa sin Arm. Bare De ikke er doven, sagde hun, De holder ikke af at bestille noget, Carl, og jeg hader ørkesløshed. Hent saa Bogen ... Ellen havde talt i en irriteret Tone, og hun begyndte at gaa frem og tilbage paa Gulvet, mens hun gned Sølvringene i sit Armbaand op og ned paa sin Arm.

-Nu skal Klokkerne gaa, sagde Tine. -Ja, sagde Berg. -Hent Deres Forældre, Tine, sagde Moderen. Lad os være sammen. De gik hjemad, Berg holdt Herluf i Haanden. Da de kom ind, gik Herluf ud i Køkkenet og Borgestuen og sagde til hver: -Kongen er død, og saa' paa, hvordan hele Huset græd. Man ventede Krigen hver Dag.

Lader Gemalen sig ikke se i Dag? spurgte Baronessen, da Kaffen var skænket. Jo, nikkede Pastorinden jo, han gør vist! ... Aa, lille Clara, gaa ind og hent din Fader! Datteren gik ind i Studereværelset, og Fru Mascani sad lidt nervøs og afventede Resultatet af Sendelsen. Hun baade frygtede og ønskede Mandens Komme.

Pludselig sagde hun: -Hent Sofie; og holdt, med et Greb af sin Haand, Mantillen sammen om sig, mens hun, uden Støtte, gik gennem Stuerne ind i Sovekamret. Hun havde aabnet sit Chatol og sad, med Hænderne i Skødet, foran et lille Træskrin, der stod paa Klappen, da Sofie kom ind i Sovekamret, hvor Gardinerne var rullede ned og der var halvmørkt.

Hvilket Ridt. Carl sad bleg. Hvor De sér forskrækket ud, hun lo: Er De angst for Deres Liv? Hun klappede sit Dyr paa Bringen, gav det Sukker og sagde: Hent min Pidsk. Den laa et Par Alen derfra i Sneen. Carl stod af uden at tale og hentede Pidsken. Ellen saa efter ham. Og da han kom tilbage og rakte hende den, sagde hun: -Carl De er angst for mig?

Mikkel laa gusten og med halvt lukkede Øjne, det saa ud, som han var død. Kongen lagde hastig Bagen af sin Finger til Mikkels Ansigt og fornam, at han var varm endnu. Lad os faa ham baaret op, befalede Kongen med blege Læber. Jakob, hent Portvagten! Hvor er de henne allesammen, kald paa Berent! Saa! Tag nu ved ham. Mikkel kom til Live, mens de bar ham op; men han var yderst svag.

Er Doktor Larsen ikke hjemme, saa hent en anden ... Men gaa ud gennem Køkkenet, og vis ogsaa Doktoren den Vej, at Fruen ikke hører noget! Oppe i Gæsteværelset laa Barnet. Herredsfuldmægtigen stod bøjet over ham. Drengens Ansigt var end frygteligere at se, nu han droges med Døden. Øjnene var lukkede, og Hænderne krampagtig knyttede.