Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juli 2025
Hun næsten stønnede, og hendes Bryst faldt ind imod hans. "Jeg tror, jeg besvimer, William," sagde hun. Ordene gled ud i et Smil. "Det er Melodien," gentog han. Saa standsede hun med et Ryk. "Lad os gaa ud paa Gangen," sagde hun, "her er for varmt." Der var køligt paa Gangen. "Det gør godt," sagde hun og holdt Hovedet tilbage. "Der var for varmt inde."
De har store blodsprængte Øjne af Jaget den lange Nat over dampende Enge og gennem rygende Moser. De spidse Ører, da jeg gaar forbi og ser ned imod mig. Regn og Sved staar i Em fra de gispende Sider. Lis kommer mig i Møde. Der er Sol i hendes Ansigt og Haar. Hendes Øjne tindrer af Lykke, da hun ser mig, og hun raaber ned imod mig. Og Raabet lyder fra Stamme til Stamme, det samme lykkelige Raab.
En anden Gang mødte en af fornævnte tvende Studentere Maren Spillemands paa Gaden, og som han saae hende, sagde han: Maren, er I gal, hvi gaar I her? Jeg ser Djævelen er skinbarlig i Eder. Hun sagde: Nej, nu skader jeg intet. Han derimod svoer derpaa en stor Ed, at hun var besat. Derpaa gik hun straks hen og ligeledes begyndte med hendes sædvanlige Optøger.
Forresten det er en Uting med disse Sammenligninger. Man kalder Dresden for Elb-Florents, men Florents selv har ingen Plads ved Arno, som kan maale sig med denne, ikke paa langt nær. En saadan Compliment havde jeg som den ubereiste Mand aldrig kunnet sige Minna, og al Ros over hendes elskede By faldt i god Jord hos hende.
-Godmorgen, min Ven, sagde Hans Excellence, da han saa Moderen, og hans Stemme fik en anden Klang. -Godmorgen, Grandpapa, svarede hun og bøjede sig, mens Hans Excellence kyssede hende paa Panden med de kolde Læber. De gik alle tre ind i den forreste Dagligstue, hvor Hendes Naade sad, i Moirée-Mantille, ved det midterste Bord.
-Hæng Uret op, sagde Moderen, der sad oprejst i Sengen og skubbede Skuldrene op og ned for hver Mundfuld, hun tog af Koppen, mens Arkadia anbragte hendes Ur paa Fodenden af Sengen: -Halvelve, sagde Moderen forfærdet og lige efter: -Kære Arkadia, hvor har De dog trallet paa Trapperne. -At De kan synge saa tidligt om Morgenen. Det var Moderens Undren hver Morgen.
Uagtet jeg ganske maatte give Emmy Ret i, hvad hun sagde, og uagtet jeg med en vis Beskæmmelse maatte sige til mig selv, at hendes Tanker paa Sylvesterdag vare bedre end mine, kunde jeg dog ikke lade være at sige hende imod. »Jeg har slet ikke tænkt paa det gamle Aar i Dag«, sagde jeg, »men kun paa det nye, og hvad jeg har i Sinde at udrette og foretage i det.«
Da saa Maries Slør forsvandt bag Omdreiningen, vendte han sig, og mekanisk gik han tilbage til Taarnet. Paa Stentrappen blev han staaende, og han lænede sig et Øjeblik til Gelænderet. Hvor det dufter, han hørte hendes Ord igjen Hvor her er smukt. Og atter og atter sagde han de samme Ord.
Vognen holdt udenfor Excellencens Port og Moderen gik ind. -Sig kun, jeg er kommen, sagde hun til Georg, da der blev aabnet, og hun gik op til sig selv. Georg lukkede Excellencens Dør. Hendes Naade blundede allerede i sin Stol, inde i Dagligstuen. Selskabsdamen syslede lydløst med sine Klude. -Aa ja, aa ja, stønnede Hans Excellence i Søvne.
Brillantsnoren lyste saa sært om hendes Hals i det meget Lys fra de næsten nedbrændte Kroner. Moderen og Hans Excellence sad inde i Hans Excellences Stue, hvor der var mørkt. -Er Du der, min Pige, sagde han. -Ja, Grandpapa. Skæret fra Gadens Lygter faldt ind i Stuen og flakkede hen over Væggene, hvor Billederne af Aarhundredets Mænd dukkede frem i et usikkert Lys og igen Forsvandt.
Dagens Ord
Andre Ser