Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 10. juni 2025


-Ja, sagde Hans kongelige Højhed, medens det svindende Lys fra Vinduet faldt ind over ham og de tre Oldinge, der tegnede deres Skikkelser mod Striberne med Hvidernes Vaaben: -Ja, sagde Hans Excellence og slog sin Haand ned paa Kadettens Skulder: -Det er Resterne af gamle Norge.

Hun gik med sit Glas i Haanden forbi Karnappen ind i Taarnstuen; Døren til Spisesalen stod aaben. Hendes Højhed fór lidt sammen: De her sagde hun Hr. Kaim De staar her alene. -Jeg saa' paa Noget, sagde Hr. Kaim. De korte Sætninger kom altid saa underligt stødende frem. At sige Deres Højhed glemte han hver anden Gang. -De har vist aldrig set vore "Skatte", Hr. Kaim, sagde Hendes Højhed.

Josef Kaim saa' op. Han havde ikke før hørt, der var saadan Velklang i Hendes Højheds Stemme. -Jeg skylder Dem Tonen lød lige mild megen Tak for i Vinter ... megen.... Hendes Højhed rakte Haanden frem ... Men Hr. Kaim saa' det ikke i Halvmørket. Han bukkede kun, mens Maria Carolina bøjede Hovedet.

Hendes Højhed sad foran sit Toiletspejl. Kammerpigen flettede hendes Haar. Vinduerne stod aabne bag de lange Stores. Et Par Insekter fløj omkring Lysene. De fløj rundt og rundt; ind gennem Flammen og sved sig; rundt og rundt ... Hendes Højhed slog til dem: Aa de Dyr, sagde hun. Det faldt hende ind, hvem Mennesket lignede.... Ja.

Komtesse Theodora-Anna-Amalia von Hartenstein forstod overhovedet ikke, at Hendes Højhed undertiden "og ved de besynderligste Leiligheder, min Go'e," sagde hun til Mademoiselle Leterrier, der sad hen i Slotsfløjen som Oldfrue "kunde tillade sig nogle Anfald af Lystighed" "#Explosioner#, min Go'e" saa hun næsten blev borte i Latter.

-Deres Højhed, sagde Mlle Leterrier, naar Maria Carolina havde mumlet en af Lafontaines Fabler for Hendes Højhed Hertuginden, og Hendes Højhed i sit slæbende Fransk udtrykte sin Tilfredshed Deres Højhed, Kunsten at undervise er Kunsten at interessere. Mlle Leterrier havde ved højtidelige Lejligheder Slagord, som hun kaldte Citater af Jean Jaques Rousseau.

Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina var atter ene paa sine Rideture. Hun lod den nye Ajax gaa langsomt hen ad Skovvejen. Gamle Ajax var skudt, den var blevet saa stiv i Benene og saa smaat blindøjet begyndte den ogsaa at blive. Saa havde Arveprinsen skudt den: og Maria Carolina havde ladet det gamle Dyr begrave i Randen af en Lysning i Skoven under en Eg.

Og vildt kæmpede Eboli om Karlos, og Karl svor sin Fader Fjendskab i Forbandelser, og Posa gik i Døden, Posa den Retfærdige. Hendes Højhed vidste knap af Ordene. Men hun hørte de oprørte Stemmer som i et stort Kor, og hun følte en klemmende Angst, som om noget besværede Aandedrag og Hjerteslag i hendes Bryst.

Naar hun efter Taflet havde skænket Kaffen til Hans Højhed Hertugen Hans Højhed Hertugen var meget plaget af Gigt i denne Vinter; Hans Højheds Spillebord var flyttet hen lige foran Ilden kørte hun i Theatret; eller hun sad hjemme i sin vante Krog i den gule Sal. Hendes Højhed læste i Vinter helst selv. Hendes Højhed læste Schiller. Hun sad bøjet og læste med Bindet i sit Skød.

Friskt bredte sig det fine grønne over Plænerne, og Træernes Knopper var halvt sprunget ud. Man fornam Kastaniernes første sarte Duft og den friske Dunst fra den varme muldede Jord. Hendes Højhed syntes aldrig, hun havde set alting saa ungt og saa lyst. Himlen var saa klar og høj uden Bund. Det syntes Maria Carolina som om alt skinnede, Buskene og den ny grønne Plæne og Træerne og Horisonten....

Dagens Ord

fenja

Andre Ser