Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
Den fremmede Durchlauchtighed snoede sit Overskæg og betragtede sine Støvler. -Som jeg siger, kære Eksellence.... Den kære Eksellence stod som paa Gløder: Han var den sidste. Eksellencen von Kurth var sluppet bort i en Pavse med tre Reverentser. Eksellencen von Quaade tog en Beslutning: han brød af midt i en Sætning og gik baglænds. Ja, ganske vist, sagde han, Deres Højhed, ganske vist.
Maria Carolina saa bort fra Billedet rundt i hendes Højhed Hertugindens private Gemak ... Det var, som hendes Moder kom hende i Møde fra hver Plet....
Han tog det og saa' paa det: Ja saa ... Han blev staaende genert de fire, fem Skridt fra Hendes Højhed og drejede paa Blækhuset. Hendes Højhed betragtede ham fra Siden, som han stod og saa' paa Musæumsgenstanden, han holdt i et Par store Hænder. -Ja saa, sagde han igen og satte Skrivetøjet fra sig paa Bordet.
Lakajen, der sad i Forstuen til Logen, var vaagnet. -Kom, sagde Hendes Højhed. Hendes Højhed gik ned ad Trappen og ud gennem Vestibulen. Hun havde kun et Slør om Hovedet og en Kaabe. Hun gik gennem Theaterparken over Alleen ind i Slotshaven. Hun aabnede Laagen til Onkel Otto Georgs Rosenhave Buskene stod nøgne, uden Løv og hun gik op paa Terrassen. Hun gik hastigt.
Pestalozzi, de knækkede Haandled! Og hvilken Kompliment ... den #Kompliment!# Hendes Højhed Hertuginden var ude paa Gulvet. -Om igen.... Prinsesse Maria Carolina nejede igen med rund Ryg. -Den Holdning den Ryg dog ... Om igen.... Hendes Højhed sang med. Prinsesse Maria Carolina nejede med stive Øjne for sine tre Stole....
Jeg trak roligt mit Lommetørklæde frem og børstede Støvet af Pelsværket paa min Pelisse. Prinsen strakte sine magre Hænder frem, og Støjen døde hen. "Hvor er da Deres Kreditiver, og hvad er Deres Budskab?" "Min Uniform er mit Kreditiv, og mit Budskab er kun for Deres Øren, Deres Højhed!" Han strøg Haanden hen over Panden med en Gestus som en Mand, der er i Vildrede med, hvad han skal gøre.
Hans kongelige Højhed, der uvilkaarligt havde trykket Hatten en Kende tættere ind mod sin Figur, vendte Hovedet mod Hofjægermesterinden og sagde: -Er Hofjægermesteren i Byen, Frue? Der var paa en Gang blevet ganske stille i Stuerne. -Nej, Deres kongelige Højhed, sagde Hofjægermesterinden, som nejede meget dybt: min Mand er paa Egehøj.
Og i samme Tone som naar hun tog Udgangspunkter for Hendes Højhed den Gang, for femten Aar siden, sagde hun igen: Oui voil
Ordene de hede Ord, det havde været, som om de #brød# ind over hende; Smerten, havde hun vidst hvilken? der havde boret som et pludseligt Stik.... Hendes Højhed #saa# kun de lange, graa Linier af Slottet ved hendes Fod. Og pludselig, mens hun stirrede paa dette Graa, var det som saa hun Onkel Otto Georgs Billede for sig.
Hendes Højhed blev ved at sidde med Kikkerten for Øjnene eller Viften halv udfoldet i Haanden i sit Skød og saa' ikke og hørte ikke. Hun vidste ikke, hvorpaa hun tænkte; hun følte kun, hun sad saa godt i Ro her i Krogen, mens de spillede alt det dernede.
Dagens Ord
Andre Ser