Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 20. juni 2025
I min Angst greb jeg min Nabo, Hr. Hans, i Armen med en saadan Voldsomhed, at han lod Kniv og Gaffel falde og forfærdet foer op fra sin Stol. Nu kom der Liv i Selskabet; hvor før herskede Gravens Taushed, blev en Raaben, Skrigen og Allarm, saa at det var umuligt at høre Noget.
Den anden undersøgte uforstyrret. Don Joachim skulde lige til at brøle om Hjælp, da den anden greb ham i Struben med den ene Haand, mens han med den anden svingede noget over Fyrens Næse og Mund til Trods for hans Modstand. Og virkelig: Joachims Øjne lukkede sig. Lemmerne faldt viljeløst sammen, men Rebene holdt ham fast til Stolen. Endnu nogle krampagtige Trækninger, saa blev han helt stille ...
Preben listede ind, hvor Moderen sad ved Sengen hos Emmely, der var hvid som det Hvide er hvidt, mens hendes Bryst gik højt: -Det gør saa ondt, aa, det gør saa ondt. -Ja, ja, lille Emmely. -Det gør saa ondt. -Ja, ja, rejs Dig lidt, hører Du, rejs Dig lidt... Den Syge forsøgte det, mens Preben greb om Fodendens Kant med begge sine Hænder.
Derefter gik Dokumentet videre gennem den tavse Forsamling. Major Dyson var den sidste. »Det koster vel nok mit Hoved«, sukkede han, »men vi maa jo, vi maa jo « Obersten tog Dokumentet og rullede det sammen i en tynd Rulle. Saa greb han sin Stok.
Nu fyldte Alvez med en stor Jærnske den flammende Spiritus i en Skaal og rakte denne til Neger-Kongen. Den gamle Dranker greb den ivrigt og førte den til Munden, for at tømme den i et Drag. Straks efter lød et forfærdet mangestemmigt Skrig. Kongen brændte.
Pompadour stillede sig hurtig foran Døren: Nej, nej, sagde hun der kan Godsejeren ikke komme ind, der ligger jo Liget! Nils greb hende i Armen for at tvinge hende bort; men hun var stærkere end han, saa at de ligefrem brødes. Forbandede Kælling! hvæsede han og hævede Haanden for at slaa. Men hun stødte ham haardt for Brystet, saa at han tumlede tilbage.
Med disse Ord greb han i en Lomme i sit Ærme og fremtog en lille Notitsbog og en amerikansk Patentpenneholder og satte sig ned paa Gulvet og begyndte at skrive. I næsten fem Minutter var der fuldstændig Tavshed i Værelset, saa rev han to eller tre Blade ud af Bogen og rakte mig dem. "Bring dem til Williams," sagde han.
Hun støttede sig til Sofaen og gled langsomt ned paa Sædet, Armene laa i hendes Skød. Og hurtigt, uden Ord, i fortvivlet Smerte, greb Vilsac hendes Hænder og kyssede dem Gang paa Gang. Saa gik han. Lidt efter kom Greven hjem. Hun hørte hans Fodtrin gennem Værelserne og for op, hen til Flygelet. Hun holdt af at være beskæftiget, naar hun var sammen med sin Mand.
En Velsignelse har det været for os begge, udbrød jeg, og velsignet skal ogsaa Stedet være. Nu skal jeg vise dig, hvor jeg sad derhenne udenfor den lille Caffé, mellem Søilerne seer du, dèr hvor #den# Herre, nei ikke den Gamle, men ham, som nu reiser sig og betaler Opvarteren Jeg følte mig holdt tilbage ved et krampagtigt Greb i Armen.
Mikkel hørte hans Tællen og hans Fnys, der blev forsonligere efterhaanden som han udmattede sig. Medens han gjorde Toilette, talte han hviskende og hedt med sig selv. Vandet plaskede nu og da paa Gulvet, naar han greb ustyrlig i det.
Dagens Ord
Andre Ser