Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 20. juni 2025
Isidor greb pludselig en Lineal fra Bordet; og idet han benyttede den som Guitar, gav han sig til at valse rundt i Værelset, medens han sang højlydt til en selvlavet Melodi: Ak, hvor Livet dog er rigt plum, plum! Og ak, hvor paa Jorden færdes vel min Fader Jakobæus, at jeg kan takke ham, fordi jeg blev til!
Den kom nærmere og nærmere, lige i Retning af mig. Da den saa kom paa Siden af mig, bøjede jeg mig forover, og idet jeg greb efter en lille Gren, som sad paa den, forsøgte jeg at faa den anbragt tværs over Mellemrummet. Mine Kræfter slog imidlertid ikke til. Alt, hvad jeg udrettede, var, at Strømmen kom til at virke paa den modsatte Side af Stubben.
"Ja, Fru Weldon," svarede Dick, og greb uvilkaarligt til Panden, som for at samle sine Tanker, "jeg selv begriber heller ikke, hvad der er sket hvorledes det er gaaet til. Det maa vel være Kompasset, der har vist forkert, eller mig, der har læst galt nej, det er dog ikke muligt!"
Jeg greb med Begjærlighed denne Leilighed for at foreslaae en Forandring. »Lad heller mig kjøre, Frederik«, sagde jeg, »jeg forstaaer det bedre.« »Nei vist ikke nei«, svarede han, »det var kun en Begyndelse: nu gaaer det bedre.« Og i stærkt Trav fore Hestene hen ad Landeveien.
Hans Hvide havde bøjet Hovedet, men tirret som et Dyr, der piskes, foran Faderens Ansigt, løftede han det igen og sagde: -Ja, hvorfor gav Du aldrig nok, da Du kunde? -Hvorfor? I et pludseligt Raseri løb han hen og greb i Excellencens Skulder: -Hvorfor? skreg han. Hans Excellence svarede ikke. Laagene var falden til over hans Øjne.
Og han greb Billederne, kraftige og farverige som de kom, ogsaa barokke og outrerede, men altid skiftede de, og han kunde forelske sig besynderligt i et enkelt Ord eller en enkelt Sætning, og saa kunde han gentage den i sin Tale, saa den kunde blive som et Musikstykke, hvis Thema kommer igen og kommer igen.
Herluf fulgte hende derind, hun tog Pindene op: Ja, sagde hun, naar den Gamle blot ikke faar dem at sé. -Den Gamle hvad? sagde Berg. -Vekslerne, sagde hun, og hele hendes Ansigt blev hvidt: de to derude skriver jo Navnet. -Men for Guds Skyld, sagde hun og holdt Haanden hastigt og angst op for Munden. Herluf var blevet lige saa bleg som hun og greb hen mod hende.
Det var en høj Fistel, der somme Tider knækkede over, skrøbelig og skælvende som hun selv. Og dog fyldte den Mørket om os med Toner; en vemodig Melodi, der greb os i hendes simple Foredrag. Hun sang: „Naar du kommer til Ikamiut Norden fra, vil et stort Fjæld komme til Syne; stejlt falder det i Havet. Tinden staar i Skyer. En dejlig Kvinde styrtede fordum ned fra Tinden.
Han vidste, at ingen Kvinde kunde skænke ham en frydefuldere og mangfoldigere Rus end den, han nød i Mona Lisas Arme ... Men saa en Dag var Eventyret altsaa ude, og han var ladet ene tilbage. Og da var det, at Angeren greb ham, Angeren over et forspildt Liv, og drev ham hvileløs rundt i Hvidgaards tomme Stuer: Han havde syndet tungt baade mod sig selv og Mona!
Nej, nej, jeg gør ikke, Nils ... Men ... men hvad er det, vi skal glæde os over? Over at det gamle er forbigangent og alt er blevet nyt! Hun bøjede sig hurtig ned over ham og greb ham i Skulderen: Du har drukket , Nils! sagde hun Og Doktoren havde dog saa strengt forbudt det!
Dagens Ord
Andre Ser