Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juni 2025
-Jeg véd ikke, sagde hun: en Doktor ...; og mens hun halvt lo, sagde hun: -Han er den eneste, jeg er forskrækket for. Eichbaum lo: Han lader s'gu da til at være meget stilfærdig.... -Ja, men jeg véd ikke ... det er ligesom han lignede et Spøgelse.... -Et Spøgelse? -Ja, sagde Ida ligesom forlegent: et Spøgelse af et Menneske. Hr. v. Eichbaum blev ved at le, uden at hans Blik slap hende.
Forleden Aften blev jeg saa forskrækket, at jeg blev ganske stiv, thi pludselig var der en, som bankede haardt tre Gange paa mit Vindue; det var bare en Gren af Busken, som staar lige her udenfor, men det vidste jeg jo ikke straks.
Den gamle Neger havde saa ofte besørget dette, at han var ganske fortrolig med denne Forretning. Loggen blev befæstet til Linen og kastet ud. Linen gled langsomt gennem Toms Haand, indtil omtrent fem og tyve Favn var forsvundet saa slap pludselig Snoren op. Den gamle gav et forskrækket Udraab fra sig: "Den gik itu." "Hvad gik itu?" foer Dick forfærdet til. "Snoren, Kaptajn! Snoren brast."
Hun tænkte kun: -Det er da saa rimeligt, jeg hjælper ham. Og hun tænkte ikke mer paa noget andet, kun, fordi hun havde set ham. Da Ida kom op, ventede Frøken Kjær lige indenfor Døren: -Profossen er her, hviskede hun. Det gav et forskrækket Ryk i Ida. -Hvor? hviskede hun. -Paa "A". Der lød et Par forsigtige Nøgler, og Frøken Kjær var inde hos Kvinderne.
Hans tykke Ansigt var gustenblegt, og hans Øjne var matte og udtryksløse som overtrukne med en Hinde. Han vilde tale, hans Mund bevægede sig; men der kom ikke en Lyd over hans Læber. Er Baronen syg? spurgte Forvalteren forskrækket og traadte nærmere. Helmuth stødte med en Kraftanstrengelse Stolen tilbage og rejste sig.
Næi, vi skal ikke sige noget; nikkede Baby, der havde faaet sit Mod tilbage, saa snart hun opdagede, at hun havde et levende Menneske for sig. Men Maren skulde dog se at komme af Sted, for Forvalteren er nede i Skoven! Jøsse, Jøsse! sagde Konen forskrækket. Er han det? Ja saa faar en nok se aa himstre a'! Hørte Maren ikke, at der var nogen, der skød? spurgte Kaninen. Jo vel hørte jeg det, jo!
Det var det, der skulde have ført os tilbage til Rathen. Jeg stod alene med Minna, og da jeg mente, at Ingen bemærkede os, gav jeg efter for min Kaadhed og rakte lang Næse ad Toget. Minna brast i Latter, og en noget raa Bas, lidt til Siden for os, stemmede med i. Jeg vendte mig næsten forskrækket; det var Drageren, der syntes at have opfattet Situationen. Men hvad ler I dog af? spurgte Fru Hertz.
Det var taget sidste Foraar i Paris, ag Ellen kaldte det en fri Fantasi over hende selv. Hun sad med Hovedet støttet paa en halvblottet Arm og Haaret langt ned imod Øinene. Mange Kniplinger op om Halsen. Fotografiet var afskyeligt, saadan som hun stirrede, saa forskrækket. Det var naturligvis de Rembrandtske Spøgelselys, der var lagt over Ansigtet ... Hun saa igen over paa Sønnen.
Jeg listede mig hen og rørte ved den, men turde ikke dreie den, for ikke at gjøre hende forskrækket. Jeg gik tilbage i Værelset og fortsatte Afklædningen, idet jeg dog bestandig skelede til Nøglen, ligesom jeg to Aftener iforveien havde skelet til hendes Brev. Men jeg havde ladet det være uantastet, og allerede idag havde jeg faaet det tilsendt aabnet, med Ret til at læse det.
Han vaagnede ved en høj Latter og saá Faderen staa midt i Stuen med en tyrkisk Hue paa Hovedet og et stort Skæg. Han sprang op som en Fjeder og holdt sig for Øjnene, som for at værge sig mod Synet. "Hvem er det," sagde han. Faderen lo. "Det var hele min Maskeradedragt," sagde han, bestandig leende, "og jeg kan gøre Dig forskrækket alligevel! Nar! Nar!" William spurgte, saá paa ham.
Dagens Ord
Andre Ser