Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juni 2025
William kunde blive helt forskrækket, han følte sig uhyggelig; og han kunde stirre paa Mørket, til han fik Lyst til at løbe, og det var, som om noget bandt hans Tunge, naar han begyndte at tale....
Han begyndte at tale, spurgte om et og andet. Ellen var træt, havde ondt ved at fatte hans Spørgsmaal og faa dem besvaret. Greven mærkede, hun var aandsfraværende og saa paa hende. Han blev forskrækket for hendes Ansigt, der var slapt og blegt med døde Øine. -Har Du stærke Smerter, spurgte han ængstelig. -Smerter? Aa nei ... Men jeg venter paa min Indsprøitning. Lidt efter kom Lægen.
Idet jeg traadte ind i Salen, snublede jeg over Dørtrinnet, derved kom jeg til at see op og Himmel, Jord og sexten Elementer: det var jo min Lysblaaøiede fra Jernbanen, jeg skulde dandse med. Jeg blev saa forskrækket, at jeg slap hendes Haand og spurgte: »Er det er det virkelig Dem?«
"Mere forskrækket end saaret," svarede jeg, "men hvorledes vil De nu komme ned?"
Hvilket Ridt. Carl sad bleg. Hvor De sér forskrækket ud, hun lo: Er De angst for Deres Liv? Hun klappede sit Dyr paa Bringen, gav det Sukker og sagde: Hent min Pidsk. Den laa et Par Alen derfra i Sneen. Carl stod af uden at tale og hentede Pidsken. Ellen saa efter ham. Og da han kom tilbage og rakte hende den, sagde hun: -Carl De er angst for mig?
Han bed Læberne sammen: Der er Deres Pidsk, sagde han. Skal vi saa ride hjem. De red langsomt ved Siden af hinanden paa de stønnende Dyr. Da de kom ud paa Veien, sagde Ellen: -Carl jeg skal ikke oftere gøre Dem forskrækket ... Det siger De, sagde han. Og ingen af dem vekslede mere noget Ord paa den lange Vei. Efter saadanne Scener var Ellen dobbelt fortvivlet.
Herluf var blevet ganske forskrækket ved at sé hans Ansigt, der var blevet saa magert, saa ganske lille og magert: Hvor er det muligt? tænkte han. I saa kort Tid saa kort Tid og han er kun fem og tyve Aar, knap fem og tyve Aar ... Yngre end vi andre , blev han ved at tænke. Og forvirret sagde han fuldstændig dumt: -Og du var dog nylig ude, sagde han.
Det var jeg ogsaa: jeg plejer at se op til ham en Gang om Maaneden. Men han var ikke hjemme. Og saa fik jeg saadan en pludselig Lyst til at ..." "Til at faa noget at læse i?" "Ja." "Det var letsindigt af Dem, Frøken. For nu slipper jeg Dem ikke igen saadan uden videre." "Hvad vil De da gøre ved mig?" Hun saa saa hjælpeløst forskrækket ud, at han kom til at le.
"Det kan ikke være Negoro," bemærkede Bat, "ham havde Dyret nok gjort kort Proces med." "Men et Menneske maa det dog vistnok være," sagde Dick og gik tæt hen til Hunden. I det samme nærmede en Mand sig. I det han fik Øje paa de tre bevæbnede Fremmede, syntes han at blive højst overrasket, næsten forskrækket, som om han ikke kunde forklare sig deres Nærværelse paa dette Sted.
Jeg har ikke gjort det! sagde han Jeg har ikke saameget som rørt ved Frøkenen ... jeg løb min Vej, førend det blev til noget ... jeg blev saa forskrækket for, hvad der kunde ske, at jeg rev Døren op og løb ud af Huset og lige ned paa mit Kammer ... Fruen kan sæl spørge Forvalter Larsen, for han sa'e netop: Har Du Ild i Rumpen, Jakobsen? nede i Ladegaarden, da jeg rendte ham forbi ... Men jeg sa'e ikke andet end: Hva' rager det Dem , Larsen! og rendte videre ... Fruen maa tro mig, saasandt der er en Gud til!
Dagens Ord
Andre Ser