Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. oktober 2025
Og lyttes skulde der efter Varselsraab og Jammerskrig lyttes ud gennem dette forskrækkelige Helvedeshyl! Der blev et Slags Opholdspust i Vejret. Fiskeren tog Holst i Armen: »Skal vi saa begynde!« raabte han tætved og med fremskudt Mund. De gik. Vejen var i Blinde og hverken jævn eller med lige Kurs, der #var# slet ingen Vej, ikke heller Sti.
Og med ét vaagnede han, og fornam atter Springvandets Lyd og Ellens Stemme, der igen var klar, skønt den skælvede. -Kom, Vilsac ... Giv mig Armen, min Ven Dansen er begyndt. Og de gik tilbage til Salene. -Bernstorf Bernstorf. Det er for voldsomt. Hvirvel i hele Salen. Unge Grev Bernstorf førte op. Ellen blev skubbet og stødt.
Aa Gud, aa Gud, at det skulde hænde! Præsten gik tæt hen til hende og tog hende haardt i Armen. Hans Øjne skinnede af Vrede, og hans Ansigt var blegt. Du skriger, sagde han. Du klager og jamrer! Lykkelig er du, at du kan det! Tror du ikke, at jeg kunde ha' Lyst til at hyle, saa det hørtes over alle Bjærge?
Hos Linds var der ikke megen Tale om Gud, Om Søndagen gik gamle Lind i Kirke med sin Kone under Armen, og en Gang om Aaret gik de til Alters, Det var deres Gudsdyrkelse. Paa Thorsholm var der endnu mindre Religion. Om Søndagmorgen, naar Vinden bar til, kunde man høre Kirkeklokkerne fra Nørup, men ingen brød sig om deres Klemten.
Jeg havde den største Lyst til at løbe ind og vække ham, for hvorfor skulde han have det bedre end jeg? men Præsten greb mig i Armen, idet han sagde: »Vil De nu bare passe Dem selv og smukt lade Frederik i Fred.« Idet vi gik igjennem Forstuen mødte vi Andrea Margrethe.
»Nicolai skal see Domkirken«, svarede Gamle, der selv begyndte at lee og tog mig under Armen, medens Corpus Juris atter sprang af Vognen for at følge os. En af Dørene til Kirken stod heldigvis aaben, og vi gik ind i Kirken. Corpus Juris førte mig rundt, viste og forklarede mig Alting.
Det var dejligt Vejr, gennem Gaden bølgede Menneskemassen, Vognene rumlede, Avissælgerne og andre Gadebydere raabte højt. Det var midt i Verdensstadens Tummel og Livlighed. »Joy!« Fruen greb pludselig sin Mand i Armen ... »Se der! Kan Du se?« »Hys s!« Manden tyssede. »Lad dog være at raabe saa højt!«
Kun tittede et Stykke blegblaa Himmel af og til frem højt oppe over Træerne; og nede for Enden af Alleen glimtede fra et af Slottets Vinduer et lille, enligt Lys. Tør du gaa derind og raabe Hannibal tre Gange? spurgte Karen, da man kom forbi Stien, der førte til Straahytten. Næi ! sagde Kaninen afgjort. Hvis vi nu mødte ham? Lad være! sagde Frøkenen og greb Pigen i Armen.
I en halvaaben Dør stod en gammel Mand med Piben i Munden: »Seer De der«, sagde Emmy, »der staaer nu En af dem, som har baaret mig paa Armen. Ikke sandt, Peer Olsen«, sagde hun, idet hun gik hen til ham, »I har jo baaret mig paa Armen, da jeg var lille?« »Jo vel saa, jo vel saa«, sagde den Gamle, »men den Gang var jeg raskere end nu.«
Han slog et Sækkelærred til Side fra en høj Hylde, hvor der var stillet en Række Gipsstykker op dansende Basunengle til Logebrystningerne. Hva' tror De, det er? sagde han og rakte Armen op for at tage et af Stykkerne, stadig med det samme Ansigt som en Dreng, der viser et legetøj. Han strakte Gipsstykket frem mod Berg med Vrangen ud: Det buttede Drengebarn var det tyndeste Pap.
Dagens Ord
Andre Ser