United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !
Vil du vinde hæderligere kår, så må du Nej, Ørnulf, bedre véd jeg, hvad der skikker sig. Er jeg kun ait agte for Gunnars frille, godt og vel, så må han hædre sig med dåd, hædre sig så højt med dåd, at mine kår ingen skam volder mig!
Hvis han tror at Jonas Ratje sælger sjælen sin for hans lusede femkroning, saa tar han feil.» «Om det er den samme strilen? Det ved jeg ikke. Det er ialfald samme sorten baade udvendig og indvendig. Og den skarve Dick, gaar han ikke der og er saa eggesyg for at faa fat i nogen luseører af blodpengene han ogsaa. Siden han begyndte at jobbe er han blevet saa gridsk at det er en skam.»
ØRNULF. Det har jeg næver og våben itil at hindre. Og nu bort fra os! Hæderlige mænd har skam af dit samkvem! Ja ja, jeg får da værge mig selv så godt jeg kan; men det siger jeg: angre vil I, om I farer frem med lempe; jeg kender Hjørdis, og skal vel vide at ramme hende! DAGNY. Han pønser på hævn. Sigurd, det må hindres! Å, lad ham gøre hvad han lyster; hun er ikke bedre værd!
Det er vel ikke saa farlig, naar det kommer til stykket, som man bilder sig ind. Heldigvis har jeg jo litt penger endda .» «Jamen Jenny menneskene som vil være stygge med dig lægge skam paa dig .» «Det kan ingen. Der er et , som er min skam, Gert, og det er, at jeg lot dig ødsle din kjærlighet paa mig »
Det nytted ikke, hvormeget jeg sagde til mig selv, at jeg bar mig idiotisk ad, jeg gjorde de dummeste Grimaser bag Damens Ryg, og jeg hosted rasende nogle Gange, idet jeg passered hende. Således vandrende ganske sagte fremad, altid i nogle Skridts Forspring, følte jeg hendes Øjne i min Ryg, og jeg dukked mig uvilkårlig ned af Skam over at have været hende til Plage.
Hans forsigtige arm om hendes liv, hans lange, varsomme kys paa hendes pande hun hadde følt det, som hun maatte dø av skam ved det. Ja hvor han hadde pint hende med sin kjærlige bekymring for hendes helbred, sine formaninger om at sørge for motion.
Da, som om, for at staae bi Englands og Alverdens Fiende, Satan havde af sin Vinge hviftet med en enkelt Fjer, Havets Perlemoderskjær sortned af en Briis just der hvor den Slaveskibspirat vilde ind ad Bajens Gat. Og da Brisen netop strakte sig saalangt dens Ræer rakte, havde vi den Skam og Spe, Lykke med dens Puds at see. Men hvad skulde ikke skee?
»Bare fem Øre?« sagde jeg. »Så skal De få ti igen om et Par Dage.« »Kære Mand, vil De have mig til at stjæle af Skuffen?« spurgte han utålmodig. »Ja,« sagde jeg, »ja, tag fem Øre af Skuffen.« »Det blir ikke mig, som gør det,« slutted han, og han lagde til: »Og lad mig sige Dem nu med det samme, at nu kan det være nok af dette.« Jeg drog mig ud, syg af Sult og hed af Skam.
Dagens Ord
Andre Ser