United States or Jordan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Manden stod slet ikke ganske rolig henne ved Nøglehullet, jeg hørte nu og da hans indeklemte Latter og så, at han rysted; ude på Gaden foregik der også noget, som adspredte mig. En liden Gut sad og pusled for sig selv i Solen over på det andet Fortoug; han aned Fred og ingen Fare, knytted blot endel Papirstrimler sammen og gjorde ingen Fortræd.
Den gamle Herre var en Købmand fra Byen, som skulde følge efter sine to ældre Søstre til Øst-Sibirien. Bondekonen var Moder til en ung, lovende Knøs, og saa fremdeles; alle disse Mennesker, hvilken Klasse de end tilhørte, var knyttede sammen ved en stor fælles Sorg. Raslen af Kæder og Laase, der blev lukkede op, afbrød deres Samtale.
Og atter vandred jeg ud i Byen. Jeg slog mig påny ned på en Bænk ved Vor Frelsers Kirke, dused sammen, med Hovedet på Brystet, slap efter den sidste Ophidselse, syg og forkommen af Sult. Og Tiden gik. Jeg fik sidde også denne Time ud; det var lidt lysere ude end inde i Hus; det forekom mig desuden, at det arbejded ikke fuldt så galt i Brystet ude i fri Luft; jeg kom jo også tidsnok hjem.
Den ene var en liten firskaaren fyr med en tilsølet blaa bukse som varetræk utenpaa den anden. Ansigtet var morsomt rynket, fordi han hadde den vane altid at knipe øinene sammen. Men det var især hænderne som viste hvad slags arbeide han hadde. Egte arbeidsnæver, kraftige, senete, skidne; ingen vask formaadde at fjerne sporene av deres arbeide.
Som kompagnon? WERLE. Ja. Vi behøvte jo ikke stadig at være sammen for det. Du kunde jo overtage forretningerne her i byen, og så flytted jeg op til værket. GREGERS. Vilde du? WERLE. Ja, ser du, jeg er ikke længere så arbejdsfør, som jeg tidligere var. Jeg blir nødt til at skåne øjnene, Gregers; for de er begyndt at bli' noget svage. GREGERS. Det har de jo altid været. WERLE. Ikke som nu.
Efter frokost stod gutterne sammen med sin far og saa ut paa de vilde, øde og ubebodde trakter under dem. „Her er endnu uopdagede regioner,“ forklarte Sir Ralph. „Nogen av indbyggerne her er berygtede menneskeætere.“ „Faar haabe ikke Kerr stopper motorerne sine netop her, da,“ sa Jack tørt. Efter lunch stod Sir Ralph igjen i taarnvinduet med sin kikkert.
En gang imellem stanset Jenny og saa ut over de væteblanke skifertak og de svarte skorstenspiper og telefontraadene, hvor regndraaperne trillet som perler nedover traadens buelinje løp sammen og dryppet av og like fort kom der nye draaper glidende. Hun kunde reise ut i Bundefjorden til mama og barna et par dage. Væk fra dette her maatte hun.
Det var sent, de havde været tre glade Sjæle sammen, kom just fra Grand, traf dette Menneske gående alene ved Cammermeyer og havde talt til hende. Hun havde først svaret afvisende; men den ene af de glade Sjæle, en Mand, som ikke skyed hverken Ild eller Vand, havde bedt hende lige op i hendes Ansigt om at måtte have den Civilisationens Nydelse at følge hende hjem.
Dagens Ord
Andre Ser