United States or Qatar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Gina blev jo ikke længe her i huset; for her var så megen forstyrrelse den tid; din mors sygdom ; alt det kunde ikke Gina stå i, og så sa' hun op og flytted. Det var året før din mor døde, eller kanske det var samme år. GREGERS. Det var samme år. Og jeg var oppe på værket dengang. Men så bagefter?
Saa var det saa fortvilet, at ikke før var arbeidet gjort, saa skulde det gjøres om igjen straks hun hadde faat rent huset, saa blev der stygt igjen, og straks hun var færdig med maten, skulde der vaskes op og saa var det bare at lave mat igjen og grise til tallerkner igjen og vaske op igjen om Lennart prøvet at hjælpe hende, saa var han bare like klodset og upraktisk som hun selv.
GUNNAR. Jeg kunde ikke sove; det voldte mig urolige drømme, dette dette, som hændte med Thorolf; det båres mig for, som han kom nå ja, jeg vågned; da hørtes det som en fager, forunderlig sang over huset; jeg stod op; glytted på døren; herinde, her sad du ved stokilden, den brændte blå og rød, du skæftet piler og kvad galder over dem.
GINA. Å snille Ekdal, jeg har havt så rundelig nok med at tænke på huset og alt det daglige bestyret . HJALMAR. Du kaster altså aldrig et prøvende blik på din fortid! GINA. Nej jeg havde, ved gud, næsten glemt disse her gamle intrigerne, du. HJALMAR. Å denne sløve, følesløse ro! Den har for mig noget så oprørende ved sig. Tænk, ikke angre engang!
Og saa faar hun uheldigvis tak i en klods, som faar hende i omstændigheter og er gammeldags og vil, de skal være gift aldeles umoderne og forlanger, hun skal passe barnet og huset .» «Du kan jo ikke vite det kan nu ogsaa tildels være Paulsens skyld at hun løp fra ham .» «Javel var det hans skyld.
HJALMAR. Ja, naturligvis er det Gina Hansen. GREGERS. som styred huset for os det sidste år mor lå syg? HJALMAR. Ja visst er det så. Men, kære ven, jeg ved da bestemt, at din far skrev dig til, at jeg havde giftet mig. Men far skriver altid så kort til mig. HJALMAR. Jo, det gik ganske ligefrem.
Efter middelskoleeksamen hadde hun gaat paa tegneskolen og hjulpet til hjemme i huset. Berner hadde altid interessert sig for hendes tegninger og selv været den første, som lærte hende litt om perspektiv og slikt alt han kunde selv. Han hadde trodd, hun hadde talent. Hans hund hadde de ikke raad til at beholde.
Han traadte ind i Porten; der var ikke en Sjæl at se, Dødstavshed herskede over hele Huset. Da han gik op ad den første Trappe, aabnedes en Dør i Stueetagen, og et rynket, skægløst Ansigt han kunde ikke afgøre, om det var en Mands eller Kvindes kom til Syne, kastede et hurtigt, spejdende Blik paa ham og forsvandt. Saa hørte han Døren blive slaaet i bag sig og Nøglen drejet hastigt
Tak skal De ha', Relling. Nu må jeg først få gjort huset lidt rensligt og pent, og så . Kom og hjælp mig, Hedvig. Kan De forklare mig den åndelige rørelse, som nu foregår i Hjalmar Ekdal? RELLING. Jeg har, min sæl, ikke mærket, at der foregår nogen åndelig rørelse i ham. GREGERS. Hvad!
Jeg er en ensom mand, Gregers; har altid følt mig ensom, hele mit liv igennem; men mest nu, da jeg begynder at drage på alderen. Jeg trænger til at ha' nogen om mig. GREGERS. Du har jo fru Sørby. WERLE. Ja, det har jeg; og hun er, så at sige, ble't mig næsten uundværlig. Hun er kvik, har et jævnt sind; hun liver op i huset; og det kan jeg så sårt trænge til.
Dagens Ord
Andre Ser