Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 18. juli 2025
„De levende har noget bedre at gøre end at brække Halsen for at grave de døde op igen,“ svarede Helene fast og skarpt. „Saa er du vel ogsaa af den Mening, at Minearbejderen ikke skal forsøge at befri sin Broder, der er begravet nede i Skakten, men derimod rolig blive ved med sit Arbejde?“
Pludselig greb hun Brevet, tørrede det omhyggeligt over Lampen og strøg en Svovlstik for at antænde det. „Aa nej, lad være!“ sagde Andrey hurtigt. „Hvorfor? Har du ikke skrevet alle Adresserne op?“ „Jo; men jeg kunde have Lyst til at beholde Brevet lidt endnu.“ „Hvorfor? For at det skulde falde i uvedkommendes Hænder?“ spurgte Helene skarpt.
„Men hvad er der i Vejen med dig, Andrey!“ udbrød Helene i samme Øjeblik. „Du er jo bleg som et Lig!“ „Er jeg?“ stammede den tiltalte. „Det maa være det grønne Skær fra Træet derude.“
Men jeg sier dig barn, du kan ikke dømme før du har visst den, du elsker av hele din sjæl, i en andens arme, og du har følt dit eget liv værdiløst, og hørt en vildfaren menneskesjæl tigge om dette værdiløse liv til sin frelse . Naa, Helene blev ulykkelig, og det blev jeg og. Og vi traf hinanden og forstod hinanden, og det kom til forklaring mellem os.
„Intet særligt! At Tania er bleven valgt til Medlem af vor Liga, véd du jo! Jeg haaber, vi har vundet en god Ven i hende!“ „Ja, det er jeg overbevist om!“ sagde Andrey med Varme. „Hun har allerede arbejdet en Tid i Narva Distriktet og klarer sig brillant af en Begynder at være,“ vedblev Helene. „Det er Skade, at hun saa snart maa forlade Byen!“
„Det er bedre, at vi sætter os ned, Helene!“ sagde den unge Mand. „Du skygger for Lyset med dine Krøller!“
Uden at veksle et eneste Ord mere vedblev de med feberagtig Iver at tyde Skriften, og efter nogle Minutters Forløb læste de begge, sort paa hvidt: „Boris er for nylig bleven arresteret i Dubravnik.“ I stum Forfærdelse saa de paa hinanden. „I Dubravnik! Hvad Pokker havde han at gøre i det fordømte Dubravnik?“ „Lad os gaa videre,“ svarede Helene, „maaske faar vi det at vide.
„Ja, du véd vel, at der siges, der skal blive et Par af de to?“ snakkede den intet anende Helene videre. „Jeg tror det for Resten ikke. Jeg har ikke set noget, der kunde tyde derpaa, det er vist blot løse Rygter.“
Kommer du tilbage for at blive?“ „Ja!“ svarede han. Helene, som var gaaet ud for at besørge nogle Ærinder for sig selv, opgav sit Forehavende og tilbød at følge Andrey til Hovedkvarteret. Paa Vejen maatte han udførligt fortælle alt om den ulykkelige Begivenhed i Dubravnik og Vennerne der. „Og hvilke Nyheder kan du saa til Gengæld fortælle mig?“ spurgte Andrey, da han var færdig med sin Beretning.
Andrey raadede hende til at vælge Genf, hvor hun var sikker paa at finde, hvad hun ønskede, og gav hende et Par anbefalende Ord med til Helene. Toget kørte Klokken fire. David gav de rejsende alle mulige Oplysninger og var dem paa enhver Maade behjælpelig; men hans moderlige Omhu var forsvunden. De var nu ikke længer under hans Omsorg, og al hans Opmærksomhed drejede sig om Andrey.
Dagens Ord
Andre Ser