United States or Yemen ? Vote for the TOP Country of the Week !


DAGNY. Ja ja, det ved jeg! SIGURD. Men alle mente de, at det var ugørligt; thi bjørnen var det vildeste udyr; ingen uden Hjørdis kunde komme den nær, og den havde tyve mænds styrke. DAGNY. Men Gunnar fældte den dog, og blev navnkundig over alle lande for den dåd. Det blev han, men jeg øved dåden! Du! SIGURD. Da mændene gik fra gildestuen, bad Gunnar mig følge med til enetale i soverummet.

GUNNAR. Hjørdis, ti jeg byder dig! HJØRDIS. Sigurd stred mod otte mænd og var fuldt rustet; Gunnar gik til mit bur ved mørk nat, fældte bjørnen, som havde tyve mænds styrke, og bar dog kun et kort sakssværd i hånden. Sigurd, vil du tåle ! Vær rolig! Og nu, I gæve mænd, hvo er djærvest, Sigurd eller Gunnar? GUNNAR. Stille! Sig frem, det kræves med rette!

Vi holdt udgangskvæg sammen en holme tæt under land; Gunnars folk tog mine bedste okser bort, og en af mændene skældte mig for en træl; bar jeg våben ham og fældte ham. ØRNULF. Det var lovlig gerning. KÅRE. Men nu imorges kom hans karle mod mig med ufred; lykken var mig god, jeg blev varslet itide og slap bont; dog, stakket frist kan jeg vente, for mine avindsmænd leder om mig.

BJØRN. Herskabet siger, han var Norges sidste riddersmand. FINN. Og Danskerne fældte ham jo i Oslo-fjord? BJØRN. Spørg en femårs gut, ifald du ikke véd det. FINN. Knut Alfsøn var altså vor sidste riddersmand? Og nu er han død og borte! Hør, du Bjørn, kunde en ikke sige, at Norges land også er slig en tom nøddeskal, ligervis som hjelmen her; blank udenpå, ormstukken indeni?

Men Olaf Skaktavl var for rap hånden. OLAF SKAKTAVL. For ham kan I være tryg; han forråder ingen. OLAF SKAKTAVL. Seks tommer stål i brystet. Jeg fældte ham med min venstre hånd. FRU INGER. Ja, ja, den højre var også for god til sligt. OLAF SKAKTAVL. Det I om; tanken var eders. Og nu til Sverig! Fred med jer længe! Når vi næste gang træffes Østråt, kommer jeg selv anden.

FRU INGER. Som lig; som lig! OLAF SKAKTAVL. Norges bedste hjerte brast, da Krummedikes lejesvende fældte ham. Endnu tykkes det mig, at jeg ser det lange tog, som skred ind i riddersalen, sorgtungt og par for par. Der han båren, med øksehugget over panden, hvid som en vårsky. Jeg tør vel sige, at Norges gæveste mænd var samlet der hin nat.