United States or Albania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der var ingen Grund mere til Udsættelse, og efter nogle faa Ugers ængstelig Spænding modtog han Georgs Brev som Svar. „Endelig engang!“ gentog han for sig selv, da han langsomt gik frem og tilbage i sit Værelse, optaget af at tænke paa Rejsen. Landflygtighedens tomme Oplevelser eksisterede ikke længer for ham, han var pludselig igen i St.
Advokat Repin. Kort efter afrejste Zina og Vasily Verbitzky til Dubravnik, og nogle faa Dage senere meldte et Brev, at de var ankomne i god Behold.
«Ja. Forresten, er ikke posthuset oppe nu? Jeg vet, det skal ikke være saa langt fra Piazza di Spagna.» «Jeg skal like forbi saa kan De jo gaa med mig.» Hun nikket en sidste gang til de andre, som begyndte at dra sig hjemover Fransiska Jahrmann hang paa Ahlins arm og sjanglet av søvnighet. «Naa, De fik brev,» sa Jenny Winge.
Hun stod sviende hvit i sin lindragt mot perronens blaa grus. Gunnar Heggen hadde anbragt sin bagage paa trillens baksæte. Han kjælte for hesten og snakket med den, mens han ventet paa damerne. Cesca gjemte sit brev og løftet hodet virret litt, som hun jaget væk noget.
HEDVIG. Ja, det er bare brevet. Det andet kommer vel siden. Men tænk, et brev! Jeg har aldrig fåt noget brev før. Og så står der «frøken» udenpå det. HJALMAR. Lad mig se det brev. Der kan du se. HJALMAR. Det er grosserer Werles hånd. GINA. Er du viss på det, Ekdal? HJALMAR. Se selv. GINA. Å tror du, jeg skønner mig på sligt? HJALMAR. Hedvig, må jeg åbne brevet og læse det?
Men hun orket det altsaa ikke mere . En dag fik hun brev fra ham, og han skrev blandt andet, at hun endelig maatte raadføre sig med en læge . Samme aften skrev hun et kort brev til Gunnar Heggen at hun ventet et barn i februar og om han kunde skaffe hende adressen paa et stille sted i Tyskland, hvor hun kunde være, til det var over. Heggen svarte med omgaaende post: Kjære Jenny.
Kerr fortalte dem saa om manden som hadde viftet til dem, og saa indbildt Kerr at han hadde „et brev fra en ven“ som han skulde hente nede i byen, om han vilde vente litt. Han hadde da ogsaa ventet, indtil signalet fra aeroplanet hadde faat ham til at ile tilbake. Manden som viftet, hadde altsaa gjort det for at holde ham væk fra aeroplanet. „Men hvem signaliserte saa?“ spurte Sir Ralph raskt.
Gert hadde holdt av sine barn og en fars kjærlighet var dog mere reflektert, mere forstaaende, mindre instinkt, end en mors. Endda hadde han vel neppe husket paa Helge denne vinteren. Jenny hadde hentet posten inde hos stationsmesteren. Hun gav Fransiska aviserne og hendes brev og aapnet det, som var til hende selv.
HEDVIG. Ja. Det er noget, som skal være til imorgen. GINA. Berta har altid havt en liden ting til dig på den dagen. HJALMAR. Hvad er det for noget? HEDVIG. Nej, det kan du ikke få vide nu; for mor skal gi' mig det på sengen imorgen tidlig. HJALMAR. Å, alt dette maskepi, som jeg skal holdes udenfor! Nej, du kan gerne få se det. Det er et stort brev. HJALMAR. Et brev også?
I det lille Værtshus i Genf, hvor Russerne plejede at have deres Tilhold, nød Helene hurtigt sit beskedne Aftensmaaltid uden som sædvanlig at drikke en Kop Kaffe dertil en Luksus, hun ikke havde nægtet sig lige siden den Dag, hun havde faaet sine Elever i Russisk. Men i Aften maatte hun skynde sig; et længe ventet Brev fra Rusland laa gemt i hendes Lomme.
Dagens Ord
Andre Ser