United States or Nauru ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun lo og sagde: Carl danser godt lidt intimt ... Hun nølede et Øieblik og lod Guldlorgnetten falde. -Det vilde være et passende Parti. Ellen lo. -Skal vi dog ikke først lade ham være kommet ud af Skolen ... Grevinderne gled fra hinanden. Ellen gik gjennem Salen, vekslede lidt aandsfraværende Ord med den og den, førte Viften uafbrudt.
Han gav de to Fingre og sprang op paa Trinet. Toget kørte. Den unge Togfører blev ved at staa bøjet frem og le og nikke. Katinka viftede med det blaa Sjal. Og ud af Kupévinduerne blev der pludselig en Viften og Nikken fra hele Feriefolket, der lo og muntrede sig og hilste. Katinka raabte og svingede hele Sjalet; og fra Toget svarede de, saa længe de kunde se. Efter The kørte Huus hjem.
Frøken Mathilde Nielsen sang sentimentalt med lange, tremolerende Toner. Da Sangen var endt, applavderede "Damerne" ved at slaa med Viften i de flade Hænder. Romancesangerinden "Frøken" Nielsen takkede bukkende. -Tror jeg ikke, Tik vander Høns over "Foredraget", sagde Bai. Katinka sad virkelig med Taarer i Øjnene. De kom udenfor: Nu gaar vi hjem over Kirkegaarden, sagde Bai.
Men hun spurgte ikke, og han talte ikke mere. Udenfor Hotellet ventede de paa de andre, og de gik op sammen. Ellen opdagede, mens de ventede paa Théen, at hun havde tabt sin Vifte, maaske paa Trappen. Carl løb ned i Portnerlogen for at spørge, og Viften laa paa Bordet. Portneren gav ham den. -Det er maaske Deres Søsters Vifte? Den er just funden paa Trappen
Der fløi et pludseligt Smil over Ellens forstenede Ansigt, og idet hun slyngede Viften imod ham, sagde hun: Làche! Og gik. Ellen forlod kort efter Spa. Hun var i Paris og i Italien og ud paa Efteraaret vendte hun hjem til Danmark. Hun tog Ophold i København og var "Saisonens" Løvinde, meget omflagret og med flere Beilere.
Han sad og rokkede ganske langsomt frem og tilbage paa Sædet, Hagen ned paa Brystet. Han hørte Orkestret utydeligt, hans øjne hang ved Tæppets Guldfrynser. Tæppet gik op. Han rystede ganske lidt, saa saá han i Lyset paa Scenen to Damer, han syntes, de kom frem af en Taage ... Stella havde ikke meget Øje for, hvad der foregik paa Scenen, hun sad bag Viften og saá fra Siden ned paa Drengen.
Hun saá slet ikke William, rejste sig et Øjeblik op for at tage sit Glas. Gerson bød hende en Knallert. William lagde som i Distraktion sin Arm paa hendes Stoleryg, og i et Sekund trykkede hun Nakken ned mod hans Haandled Saa rykkede hun Stolen ud og tog selv Viften. De dansede lidt vildt. William førte op, han havde ondt ved at holde Rækkerne, de inklinerede i ét væk og fo'r ud alle paa én Gang.
Hun forstod det ikke, de glødende Ord gled hendes Øren forbi kun som en Musik men hvor det dog var smukt. Hun følte noget inde i sig, en Forventning, en Længsel, et Suk efter Livet, som skulde komme. Hun bevægede Viften stærkere. Hun vendte sig og saa paa Høg. Han sad træt med Hovedet støttet paa sin Haand. En Strøm af Ess-Bouquet slog hende imøde fra hans Klæder
Hendes Højhed blev ved at sidde med Kikkerten for Øjnene eller Viften halv udfoldet i Haanden i sit Skød og saa' ikke og hørte ikke. Hun vidste ikke, hvorpaa hun tænkte; hun følte kun, hun sad saa godt i Ro her i Krogen, mens de spillede alt det dernede.
Hun slog med smaa Kast Viften ind mod sin Hage og sad og saá tankefuld ud. Lidt efter lidt faldt ogsaa William i Tanker. Han blev næsten forskrækket, da hun talte: "Det er saa besynderligt," sagde hun. "Hvilket?" Hun svarede ikke, sad og legede tankeløst med Kvasterne. "Naar De blot ikke vilde være Skuespiller," sagde hun saa. Det var et højttænkt Brudstykke af en Tankegang ...
Dagens Ord