Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
Og han hang imellem dem som et hjælpeløst Barn og tudskraalte, saa det kunde høres over hele Bygden. Havet laa og krøb som et stort, tungt Dyr. Det glitrede og funklede fra dets Overflade som fra tusinde Skæl. Og saa langt Øjet rakte, saas kun Vand, der gled langsomt og lydløst fremad. Der var ganske stille derude. Nu og da røg en Fisk op gennem Havfladen.
I Skjul for Lygternes Skær lod den noget tungt glide ind under Instrumentet, kastede et hurtigt, forskende Blik paa Skivens Naal, og fjærnede sig atter, lydløst og ubemærket, som den var kommen. Da Dick vaagnede af sin Døs, blev han forfærdet ved at se, at han havde holdt forkert Kurs, og han drejede skyndsomst Rorets Hjul.
Hun holdt inde med at læse, og Bogen faldt ned paa Tæppet. Hendes Hoved var tungt af afmægtige Tanker. Hun fandt ikke Rede i alle de fremmede Ting. Og hun følte som en Angst det bankende Blod. Hun læste igen, og pludselig standsede hun.
En Haand lagdes tungt paa hans Skulder og en velkendt ironisk-venlig Stemme lød i hans Øre: "Naa, min unge Ven! Hvordan har De det? Det glæder mig at se Dem igen." Dick foer sammen. Det var Harris. "Hvor er Fru Weldon?" raabte han og traadte tæt hen til den falske Vejviser. "Herregud, ja; stakkels Kone," svarede Harris med kunstlet Medfølelse. "Hvad siger De! Er hun død?" stønnede Dick forfærdet.
Men mens de talte det var hende mest, han sad og lyttede hørte de bestandig Oceanets Skvulp, der gik tungt over Strandens Sand. Og naar han saa paa én Gang, mens de sad, greb hendes Haand og beholdt den længe mellem begge sine, tog hun den ikke bort, hun smilede kun. For hun vidste, saadan var han, og hun havde vænnet sig dertil. Nu kunde hun slet ikke tænke sig det anderledes.
Ellen betragtede det forstenet, førte Armene frem og tilbage over sit Hoved og blev ved at stirre derpaa tungt, liggende ind over Sengen, med de fremstrakte Arme knugede om Maleriets Ramme. Saa sank hun sammen. Uden Bevægelse.
Hun selv havde forresten ogsaa tungt Humør en Gang imellem. Det kom maaske ogsaa af, at hun sov for lidt. Hun blev inde i Stuen om Aftenen, naar Bai gik og klædte sig af. Han drev saa længe om halvnøgen og sad paa Sengekanten og holdt Snak og blev aldrig færdig. Det var Katinka saa langsommeligt, at han aldrig kom til Ro og fik Ende paa det.
Ida hørte kun efter Doktorens Trin. Saa lød Moderens Aandedrag tungt, som hun kendte det ... som hun kendte det ... Og paa én Gang begyndte Ida at hulke, stille og fortvivlet af Taknemmelighed.... Doktoren kom hen imod hende, og hun vilde rejse sig: -Jeg hørte Vognen, sagde han, mens hun saá op i hans Ansigt. -Det er maaske bedre, De ikke gaar ind straks, sagde han.
Han var bange for at give Anledning til, at Flyge skulde bryde overtvært og tage sin Beslutning. Og han følte sig ikke mere sikker paa, at dette vilde blive Signalet til, at den skæbnesvangre Forbindelse hævedes. Det var med tungt Hjerte, at han lidt efter tog Afsked med ham. Men Flyge drev ind ad Byen til.
Men Elias fik intet Svar. I det samme tog Baaden en Overhaling. Med et tungt Kladsk slog den ned i en Bølge, saa Vandet sprøjtede over Mændene, og Johannes, der havde staaet op ude i Forstavnen og stirret paa Thomas' Snøre med opspilet Mund og Øjne, tumlede ned paa Toften. "For Satan, pas dog paa Aarerne, din Torsk." Thomas var arrig, og hans Snøre gled nu med Lethed ind over Rælingen.
Dagens Ord
Andre Ser