Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
Endelig slap hun igennem og aandede tungt. Men i samme Øjeblik var det, som om hun begyndte at vaagne af en Drøm; hun hørte Graad omkring sig og Hvisken; til sidst kunde hun skelne de enkelte Ord. Hun aabnede Munden for at tale, men Tungen var som Bly. Hun anspændte alle sine Kræfter, og endelig lykkedes det hende at hviske: „Græd ikke, jeg skal ikke dø!“
... Solen skinnede blegt og sygt ind mellem de graagrønne Træstammer i Frederiksberg Have, og i Alleerne havde de visne Blade lagt sig som et tungt, fast Kludetæppe. Man maatte gaa hurtigt for at blive varm. Mellem Flyge og de to Damer faldt der ikke mange Ord.
Men jeg gentog blot mit foregaaende Svar. "For sidste Gang: Hvad véd De om Dr. Nikola?" "Jeg har sagt Dem det," svarede jeg med tungt Hjerte. Saa hævede han Haanden lidt og gjorde Tegn til Mændene ved Døren. Jeg blev straks grebet og kastet paa Ryggen ned paa Gulvet.
Hun troede, hendes Øjne vilde kunne finde ham i Mørket endnu hendes Mand. Skibet stødte saa tungt op mod Sønderborg Slot. De saa' ikke Mand og Fader mer. Berg faldt ved Dybbøl i Skanserne. Det var Fru Berg, som om det kun var noget, hun havde vidst og ventet, og som om det slet ikke gav nogen Forandring uden Immortelkransen, hun bandt om hans Billede over Sofaen.
Han vidste, at ingen Kvinde kunde skænke ham en frydefuldere og mangfoldigere Rus end den, han nød i Mona Lisas Arme ... Men saa en Dag var Eventyret altsaa ude, og han var ladet ene tilbage. Og da var det, at Angeren greb ham, Angeren over et forspildt Liv, og drev ham hvileløs rundt i Hvidgaards tomme Stuer: Han havde syndet tungt baade mod sig selv og Mona!
Et Sted, hvor der er fuldt op af Gange i Grøden, lader jeg Hunden gaa ud. Med et Hyl springer han paa. Plaskende maser han sig fremad. Poterne maa helt ovenfor Vandet for at bane Vej. Der kommer to. De flyver tungt. Det er et Par grønne Ællinger, som for første Gang har faaet Luft under Vingerne. Skuddene bliver ved med at runge.
Hun rørte sagte ved Ninas Skulder: "God Nat," sagde han, "og Nina vær ikke vred paa ham." Nina stirrede paa hende, tog hende om Hovedet og trykkede hende ind til sig. Da Søsteren var gaaet, rejste hun sig tungt. Hun saá sig rundt, hendes Blik faldt paa Stellas Portræt over Sofaen.
Nu var det glemt altsammen, alt, hvad hun havde lidt i disse seks Dage siden han drog ud: nu kom han jo hjem. Tine lob hen til Lars Husmands; der vilde hun staa, naar han kom. Rundtom drog Soldaterne ud, uden Sang, tungt i den opblodte Vej. De vendte Hovederne og saa efter Tine, der lob dem forbi hendes Ansigt var saa friskt i Vinden, og hun havde en lille Slojfe faestet i sit Haar under Sjalet.
"Nej, Fa'r, jeg har noget at tale med dig om først." Niels lod sig falde tungt ned paa Bænken. Fa'ren sad og saa paa ham, syntes knap, han kendte ham igen, træt og elendig saa han ud, og Ansigtstrækkene var saa underlig forvredne. Hans Ansigt blev graat og hans Øjne bange, mens han sad og stirrede paa Sønnen. "Hvorfor gik du?" spurgte han.
Hvad han havde følt, havde snarest været den vage Smerte, som vi fornemmer, naar vi efter en lang Bevidstløshed, i en svær Sygdom, vaagner til halv Klarhed, vort Legeme er tungt, vi aner Slaget, forstaar, at vi lider, men Smerten har saa at sige ikke taget Form i vor Bevidsthed.
Dagens Ord
Andre Ser