Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
Tonen var aldeles ligegyldig, maaske med et Stænk af overlegen Forbavselse. William følte, han havde talt til en Blok. Han blev meget bleg, gik et Skridt tilbage, han syntes et Øjeblik, at Felterne i Gulvtæppet gav sig til at danse rundt. Med en mægtig Viljeanstrengelse betvang han sig, søgte at tale og stammede tilsidst: "Jeg opholder Dem." Vendte sig og gik ... William Høg var ikke fortvivlet.
Og samtidig kimede han paa det elektriske Apparat, saa at Vinduerne nede i Tjenerværelset svirrede ved det. Niels for op ad Trappen og ind i Kontoret: Hr. Baron! Nu har du jo igen glemt at sætte Badekarret under oppe paa Loftet, din Snøbel! Ja ... jeg ... Nu skal jeg! stammede Tjeneren og vilde af Sted. Ja, nu er det sgu for sent! buldrede Baronen videre Nu er Regnen jo forbi!
Jo, stammede Mikkel forpustet, han saa bort for at skjule, hvor ulykkelig han var. Jo. Men jeg fik ingen Besked. Jeg fik ingen Besked. Jeg blev syg og maatte rejse forinden. Mikkel vendte under hede Taarer Ansigtet mod Væggen. Naa jaja, sang Kongen beroligende. Jamen det gør ingen Ting, Mikkel. Du skulde slet ikke være sendt afsted. Vi har angret det hver Dag siden.
Uden at se sig om skyndte han sig hurtig bort i modsat Retning af Detektiven. Rask som et Lyn vendte denne om og fulgte efter ham. Idet Fyren drejede om Hjørnet, lagde Grev Campnell sin Haand paa hans Arm. Med Rædslen malet i alle Træk standsede han. »Saa min Ven, nu har jeg Dem! Hvad skal den Opførsel betyde?« Detektivens Stemme forskrækkede ham. Fyren stammede: »Det er ikke min Skyld.
Niels var inde paa Marken og flytte et Par Faar. Da han kom tilbage igen, stod han stille ved Siden af Mikkel og vilde sige noget men kunde ikke. Hvad vil du sige, Niels? spurgte Mikkel syngende. Jeg har hørt en Ting fortælle, stammede Niels med stort Besvær. Hvis det er sandt ja eller det kan være mig ligemeget. Men jeg vil snakke om det, da det maaske kan hænde, vi bliver skilt.
Han stillede sig foran dem og saa fra den ene til den anden, i højeste Grad interesseret. Jakob svarede ikke, for han gik fra Snøvsen. Ide stod med sit øde, fine Ansigt og saa lige paa Kongen. Han snusede energisk ud af Næsen og saa undersøgende paa dem. Hvad er I for Folk? Vi rejser paa Professionen, stammede Jakob. Han hentede Vejret og fik Mod igen.
Pludselig tog hun Hænderne fra Ansigtet og saa op paa ham. Jeg troede, du var god, Mikkel, klagede hun, og hendes Stemme var ganske træt af Graad. Det er jeg ogsaa, svarede Mikkel rystet. Han beherskede sig med yderste Møje. Du er i mit Hjærte, Ane Mette, stammede han lidt efter, fuld af Sorg. Andet kunde han ikke sige.
Men Helmuth greb ham om Haandledet og tvang hans Arm ned. Han var bleg af Sindsbevægelse, og han stammede, da han talte. Hr. Pastor, sagde han De er syg ... De ... De er voldsom syg! De maa gaa hjem. De ... De maa gaa over i Præstegaarden. Jeg skal nok følge Dem. Det ... det var en forfærdelig Tale, De holdt ... her i Kirken! Men kom nu godvillig med. Der er ingen, der vil gøre Dem noget. Jeg ....
Professoren tog ham i Armen: "Stop lidt," sagde han, "De har svær Hast." William stammede. Professoren førte ham ved Armen hen til Vinduet, stillede ham op lige mod Lyset, saá paa ham, drejede ham, betragtede ham igen. "Godt," sagde han og slap ham. William blev staaende. "Ja, De skal naturligvis være Skuespiller," sagde saa Professoren. William rendte op og ned som en besat nede i Søgangen.
Han kom stormende ind i Stuen med Overfrakke og Hat paa og Pisk i Haanden. Hans skikkelige Ansigt var ligblegt, og hele hans store, svære Legeme rystede: Minka ... stammede han lille Minka ... Og han sank paa Knæ foran hende med Hænderne foldede om Piskeskaftet. Minka brast ud i en klokkeren Latter ved Synet: Aa Mor, bad hun lad os være lidt alene ... Fru Thorsen forsvandt som en Vind.
Dagens Ord
Andre Ser