Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
Kong Christiern fik Betalingen for sin Manddoms Arbejde nu; Stenene, han havde slynget mod Himlen, begyndte at falde ned paa hans Hoved. Kongens Kraft hævnede sig. Historien beretter kortelig om Kongens tungeste Nat. Det var den tiende Februar 1523, Tvivlens og Fortvivlelsens Nat; den stammede ned fra den syvende November 1520, da Kongens Kraft faldt.
William støttede sig et Øjeblik til Væggen, drog Vejret hurtigt nogle Gange, vendte sig saa og gik ned ad Gangen. Etatsraaden stod og pudsede sit Øjeglas i Lommetørklædet og vidste ikke rigtig, hvor han skulde se hen ... Han stammede nogle Ord, som William ikke hørte, men blev ved at pudse nervøst paa Glasset ...
Fru Line gik dem bleg om Kind i Møde i Entréen. I Døren til Dagligstuen saas Pigebørnenes blege Ansigter. Nils viste sig ikke. Men Isidor, stammede Fru Uldahl hvad betyder dog dette? Herredsfuldmægtigen greb medfølende hendes fremstrakte Haand og beholdt den i sin: Vær bare ikke ængstelig, sagde han det hele ordner sig nok, naar vi faar talt med Onkel Nils ... Er han hjemme? Ja, men Du véd jo ...
De er da ikke syg, Frøken? spurgte Fru Mascani, der sad i Sofaen ved Siden af Enkebaronessen. Nej, stammede Kaninen nej men .... jeg .... Hun har spist for mange Kager! sagde Hendes gamle Naade og det er ikke godt for Maven! ... Tak, min gode! Gaa saa! Og Frøkenen skyndte sig bort .... Ovre i Riddersalen gik Dansen paa ny. De unge Damer engagerede hinanden indbyrdes.
Hele Udstyret stammede fra et Lig, Mikkel havde fundet paa Landevejen en Morgenstund. Ved Siden af sig havde Mikkel Clas, som var levende endnu. Kammeraterne sang, og Mikkel tog Tonen med efter bedste Skøn: Gedenkst du noch, es war ein' Nacht in Böhmen O Gotts Marter ja, Kamrad, ein' Nacht gar schön! Der hat ein Arm, ein Bein, ein Aug' verloren, Und mancher Bube muss seitdem auf Stelzen gehn.
"Nej men den ... han har kun én Scene ..." Professoren satte Brillerne fastere. "En Scene." sagde han. "Men den er vigtig," stammede William, der begyndte at tabe Sikkerheden. "Den kan man i det mindste ikke debutere i," sagde Professoren noget tørrere og skubbede sin Stol lidt bort. "Men der er vel andre Roller?"
De roses jo overalt paa Egnen for eminent Veltalenhed.« Kapellanen smilede. »Ja ja, Opdagelsen maatte jo komme en Gang, da Tilfældet havde bragt os sammen. Vær rolig: Hemmeligheden bliver mellem os.« »Men De rejser virkelig ...« stammede Præsten efter den første Overraskelse. »Ja, det er jo en Aftale.« Præsten rystede energisk paa Hovedet. »Hr. Carr, det bliver min Ødelæggelse!
Han blev siddende i lang Tid og saa, hvor Mikkel døjede Sygdommen paa sin sædvanlige indadvendte Maade. Ja ja, mumlede Axel omsider og stod op. Han søgte Mikkels Blik, idet han bøjede sig for at slukke Lyset. Saa greb han den hede Haand, stammede Farvel og gik.
Og, idet han bevægede Læberne til en Klage, der ikke fik Lyd, lagde han med Et sit Hoved ind mod Bergs Bryst og ind til den unge, halvfremmede Man græd den gamle hjælpeløst over sit plyndrede Hus, over sit agtede Navn og over sin Søn. -Hr. Adolf Hr. Adolf, stammede Berg kun og vidste ikke et Ord til Trøst. Den Gamle var gaaet og havde aabnet Dagligstuedøren igen.
Han er ... han er død, stammede Pigen og stak i Graad. Er han død? Ja ... han døde ... her for en Time ... siden. Hvor er Madam Henriksen? Hun bad mig ... se ... at faa Herrerne ... af Sted igen ... Nils blev sprutrød: Sig, at vi vil tale med hende! Jo ... Vi gaar ind paa Kontoret. Jo ... Pigen forsvandt skyndsomst.
Dagens Ord
Andre Ser