United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fru Line vidste ikke Raad for at svare: Nej det ... ja det ... stammede hun. Næ, naturligvis er det Nils, den Tamp! Men Børn faar I da; saa til Tider maa I vel være enige? Det er kommet senere, Onkel, det ... Har han andre Kvindfolk? Det er vel det ? Ja e ... Fru Line vilde ikke have sagt dette Ja; for det var jo ikke det afgørende, dette med de andre; men ...
Rossel var endnu langt borte, men jeg bestemte mig til endnu et Par Timers Tid at ride videre og derefter søge Husly i en eller anden Kro ved Vejen. Efter at have drukket et Glas Vin, steg jeg derfor til Hest, da den unge Duroc kom løbende ud til mig og lagde sin Haand paa mit Knæ. "Hr. Gerard," stammede han, "jeg beder Dem om ikke at forlade mig paa denne Maade!"
William førte med et Ryk sit Hoved tilbage i Skyggen, han følte, han blev blussende rød, og som Svar paa et ganske andet Spørgsmaal sagde han: "Jeg holder heller ikke af, at Nina danser med ham." Margrete lo. "Men hvorfor? hvorfor kan man ikke danse med ham?" "Fordi" han stammede og søgte om Ord, saa sagde han hurtigt: "det er noget, man har paa Følelsen, Frøken Blom."
Inger vilde ikke slippe ham. Nu bliver Himlen hvid, alle Lig søger Jorden, sagde Axel og fik Uro paa sig. Men Inger lagde sit Hoved ved hans døde Hjærte. Nu bliver Ruderne røde, Solen kommer snart, stammede Axel klangløst, nu maa jeg tilbage til Jorden.
"Ialfald ikke nøjagtigt hvor paa Lag saadan aldeles bestemt, mener jeg," stammede Dick i det. "Vi er vel i Peru?" "Nej, dog ikke ganske, min unge Ven. Vi er længere Syd paa; i Bolivia, tæt ved Grænsen af Chile." "Og maaske et godt Stykke fra Lima?" spurgte Dick ivrigt. "Jo, ja, ikke saa kort endda. Lima ligger meget nordligere." "Og hvad er dette for et Forbjærg?" fortsatte Dick sin udspørgen.
William følte Blikket bag Guldbrillerne paa sig, han kunde næppe tale, stammede lidt. Men endelig fik han Lyden frem: "Jeg takker Hr. Etatsraaden," sagde han og gik henimod Døren. "Og jeg haaber at se Hr. Høg en anden Gang." Da William var gaaet, gik Etatsraaden hen til Vinduet. Han saá efter William i Gadespejlet, lige indtil han var drejet om Hjørnet.
Og saa var det, du reiste? spurgte Minna pludselig, idet hun dreiede Hovedet, hurtig som en Fugl, og saae paa mig med et gjennemtrængende Blik. Denne Vending overraskede mig fuldstændig. Ja saa, saa reiste jeg, stammede jeg og blev rød i Hovedet.
Hans Excellence gik ind i sin egen Stue og lukkede efter sig. Sofie stod derinde i en Krog: -Hvad vil hun? sagde han. -Hun skulde hun skulde gerne ha'e Penge: -Til Hendes Naade, stammede Sofie hastigt. -Hm, sagde Hans Excellence.
Men saa slap han hende lige saa pludselig igen, styrtede ud af Døren til Taarntrappen og forsvandt .... Naa, min gode, sagde den gamle Frue, da Pigebarnet omsider mødte frem med Sjalet hvor bliver du af? Frøkenen rystede og stammede og kunde ikke faa et Ord frem. Har hun set Spøgelser? spurgte Baronessen.
Det varede noget, før jeg fandt hendes beskedne Telt: et gammelt Konebaadsbetræk, der var rejst over et Par Aarer; i Mørket løb det ganske sammen med Jorden, saa jeg opdagede det ikke, før jeg var lige ved at træde op i det. „Aa, at du dog kommer med alt dette! Nej, se dog! Taknemlighed fortærer mig arme Udskudsmenneske!“ stammede Nikoline.
Dagens Ord