piskeskaftet

Opdateret: 26. august 2026

Han kom stormende ind i Stuen med Overfrakke og Hat paa og Pisk i Haanden. Hans skikkelige Ansigt var ligblegt, og hele hans store, svære Legeme rystede: Minka ... stammede han lille Minka ... Og han sank paa Knæ foran hende med Hænderne foldede om Piskeskaftet. Minka brast ud i en klokkeren Latter ved Synet: Aa Mor, bad hun lad os være lidt alene ... Fru Thorsen forsvandt som en Vind.

Gustav Wied - Fædrene æde Druer: Slægten, Opus 2

Han løftede bare Piskeskaftet op til Hatteskyggen. Saa kørte man igen en Stund af Sted i Tavshed. Slotstaarnets Spir begyndte at titte frem over Skoven forude. Og af og til, naar Vinden bevægede Træerne, saas et Blink af en solbeskinnet hvid Mur. Jeg laa Satans skidt i Nat, Vilde, sagde Baronen pludselig og skudrede sig. Ja, man sover aldrig godt om Bord.

Gustav Wied - Slægten