Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. juni 2025
-Katinka Katinka dog ... Det lød fortvivlet og i Graad; og han #rev# hendes Hænder til sig og kyssede dem og kyssede, mens han laa ned for hendes Fødder. -Ja, min Ven ja, min Ven. Katinka løsnede sine Hænder og støttede sig et Nu til hans Skulder, mens han knælede: Ja, Huus, ja. Taarerne løb ned over hendes Kinder.
Store Taarer strømmede ud af hendes Øjne, og et Nu støttede hun sit Ansigt mod Armstagens Bronce.
Jeg synes, Du staar og spytter paa Børnenes Mad, Jens Oluf ... Aa Gud, aa Gud, hvad skal det dog blive til med Dig! Han gik frem imod hende med Hænderne løftet som til Slag: Nu gaar Du, Oline! Eller jeg svarer ikke for mig selv! Men saa fik han et Hosteanfald og sank sammenknuget og foroverbøjet ned paa en Bænk. Konen løb til og støttede hans Hoved med sine Hænder.
Jo sagde han God Nat ... Det har været en streng Dag ... Hun rørte sig ikke, bevogtede ham kun med det samme Blik til han var ude. Da løftede hun sine Hænder og vred dem, og slappe faldt atter Armene ned langs hendes Sider, og hun sad sløv, med dødt Blik: Hovedet sank ned mod hendes Bryst. Indtil hun atter strakte sig paa Sofaen og støttede Hovedet i sine Hænder.
Kom saa med! Det er noget, vi bruger! Alvilda rejste sig; men hun støttede en Haand imod Chaiselonguen, som om hun var svimmel. Karen saa hen paa sin Stiffader med vrede, gnistrende Øjne. Mama er syg! Det gaar nok over! sagde han kort. Vi gaar ned ad Kontortrappen! Skynd Jer saa! Og han larmede bort igen ind gennem Værelserne. Bliv du bare heroppe, Mama! sagde Karen trodsigt.
-Det bli'r klart, sagde hun. -Se efter Vejret, sagde hun. -Se ud af Køkkendøren, sagde Katinka fra Sengen. Der kommer altid Skyerne. Der var ogsaa klart fra Køkkendøren. -Jeg kan godt selv, jeg kan godt selv, sagde Katinka. Hun støttede sig langs Væggene i Gangen, hen til Perrondøren. -Hvor det er varmt, sagde hun. -Nu kommer Trappen ... Saa det gik.... Det var tungt at gaa paa Gruset.
Archæologien havde allerede dengang et Midtpunkt i det af den preussiske Regjering støttede Instituto di Corrispondenza archeologica. Det havde sit Sæde paa Capitolium, ikke i det nuværende anselige Palads, men i den tarvelige Bygning paa Bjergets østlige Side. Der indfandt jeg mig regelmæssig hver Fredag Middag, da der blev holdt Foredrag og Forevisning.
Og mens hun støttede Hovedet i sine Hænder, sagde hun langsomt: -Jeg vilde ikke være lykkelig. Aa nei Dagene vilde blot komme og gaa, gaa og komme Hun taug og sad ubevægelig. -Og jeg da? sagde Carl sagte. Hun saa paa ham: De vilde leve med de andre. Hendes Stemme var mild og lav. Lidt efter sagde hun: -Ja ... det var det bedste. Han talte ikke mer.
Et Øjeblik holdt han Ida foran sig: Naa, Pus, sagde han, og hans Stemme blev pludselig øm, da han saa Udtrykket i hendes Øjne: det var jo en dejlig Dag. -Ja. Hun støttede sig til ham. -Naar Du blot kommer, sagde hun, og med et Smil hviskede hun, men det bævede lidt i hendes Mundvige: -For det er saa svært at gaa ud af den Dør, naar man har ventet her alene.
Det ringede og begyndte at gaa sagtere: Endnu en Gang, sagde hun. De kørte igen. Huus havde rakt sig indad hun vidste ikke, hun støttede sig til hans Skulder. Grib den, sagde hun, de fløj Ringen forbi, og hun lo ind i hans Ansigt. Hun sad med halvaabne Øjne og saa' ind i Kredsen. Det var, som om alle Ansigterne var trukket paa en Snor.
Dagens Ord
Andre Ser