Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. maj 2025
Stephensen, der ikke kunde ane en bestemt Hentydning, mærkede, at jeg raillerede over hans Maler-Udtryk. Ja, det vil jeg nok tro. Man støder her paa Motiver ved hvert Skridt. Men #nous voilà#. Jeg boer i Hotel Weber, og vil tage Afsked maaske har jeg allerede været for paatrængende. Vi forsikrede naturligvis det Modsatte, og han fjernede sig med elastiske Skridt, der knirkede paa Gruset.
Saa sande ere Mytherne om det tabte og det tilkommende Paradis: Lykken er en Erindring og et Haab. I dette Øieblik hændte der Noget, som den Gang forekom mig overnaturligt, og som gjør det ogsaa nu, da jeg gjenoplever det. Gruset knirkede under lette, hurtige Skridt. Jeg foer sammen.
Jeg blev modtaget med et venligt Goddag og nød den store Glæde at se de gamle Mure træde frem af Gruset med Farverne lige saa friske som for 1800 Aar siden; ja selv en Fløidør stod der for mig, ligesom den var udgaaet fra Snedkernes og Malernes Haand, men det var et kortvarigt Syn; det var ikke Træ, men kun Støv, som ved den første Berørelse spredtes ad.
Ja, ja! ungt Blod aa Sommernætter, hi, hi! En sat her ved Stenen og hvilte sig en Kende, da en hørte di smaa Ben i Gruset. En har jo ikke rigtig Lov og Ret til aa være her i Haven, har en ikke, men Frøjknerne er jo pæne Folk, der ikke vil bringe et gammelt Skrog i Fortræd.
I Stedet for en gruset Gang, kan man paa engelsk Manér have en græslagt Gang, men en saadan kræver Vanding, Tromling og Maskinslaaning og i det Hele en Pleje, som sjældent bliver danske Plæner til Del. Hvis dette i Forbindelse med et omhyggeligt Jordarbejde ved Anlægget ikke ofres, vil en saadan "Græsgang" hurtig blive grim og luvslidt.
-Det bli'r klart, sagde hun. -Se efter Vejret, sagde hun. -Se ud af Køkkendøren, sagde Katinka fra Sengen. Der kommer altid Skyerne. Der var ogsaa klart fra Køkkendøren. -Jeg kan godt selv, jeg kan godt selv, sagde Katinka. Hun støttede sig langs Væggene i Gangen, hen til Perrondøren. -Hvor det er varmt, sagde hun. -Nu kommer Trappen ... Saa det gik.... Det var tungt at gaa paa Gruset.
Helt ned gjennem Middelalderen løftede ingen Haand sig for at bevare, hvad der endnu kunde frelses, Provence blev stort og berømt igjen gjennem dets Kongehoffers Glands og dets Trubadurers Sange, Men for hvert Greb i Citheren, der kaldte til nye Turneringer og nye Kampe, sank Gruset tættere og højere om Levningerne fra en Tid, som Ingen forstod, og Ingen brød sig om.
Han rykker til, Hesten stejler, sætter Hovene i, Hjulene knaser i Gruset, og langsomt bevæger Toget sig afsted. Mændene for sig og Kvinderne for sig. En gammel Kone bliver staaende tilbage i Døraabningen med en lille paa Armen. Om hende samles en Flok Børn forskræmte og nysgerrige. Et Par af de største gnigger Øjne og snøfter. Hun staar urørlig og ser efter de bortdragne.
Derpaa slog vi os paa den mindre techniske Tidsfordriv at plukke en Del af de smukke Blomster, der groede rundt om mellem Blokkene; men da Minna fandt et Par farvede, næsten gjennemsigtige Kiselstene, foretrak hun at lede efter saadanne, og tilsidst lagde hun sig i sin Iver ned paa Gruset, hvor hun mente at være kommen til et frugtbart Strøg.
Hvem kunde det vel være, der havde den i Tydskland yderst sjældne Passion at studere Dansk? .... Ved det slidte Bind var der mig for Resten noget Bekjendt. Gruset knirkede under lette, hurtige Skridt. Idet jeg hævede Hovedet, traadte en ung Pige frem paa Gangen. Det var den smukke Lærerinde fra Skibet.
Dagens Ord
Andre Ser