Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. juni 2025
Hun talte og hørte sin egen Røst, og hun vidste ikke, hvad hun havde talt. Hun smilede til saa mange Ansigter og hun mærkede Hænder i sine Hænder og Kys paa sine Kinder. Hvor hendes Hoved var tungt Hun gik hen til Vinduet og støttede sin Pande mod den kolde Stolpe. Hun hørte Vognene rulle bort og Tjenerne, der begyndte at rode med Servicet ved Buffetterne.
Hun støttede et Øjeblik Hovedet i Haanden foran Kaminspejlet, før hun vendte sig og gik. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina blev klædt paa. Hun var i Burgunderrødt med Kniplinger. Klokken halvni tog de høje Herskaber bort til Hoffesten paa det italienske Slot. Hr. og Fru Pöllnitz var for første Gang ved Hoffet.
Hans Excellence lukkede Klappen og støttede sig, med de fremstrakte Arme, et Øjeblik til Chatollet. Saa gik han hen og laasede Døren og satte sig i sin Stol. Hendes Naade vendte Hovedet et Øjeblik bort fra Poeten, der talte om H.C. Andersen og Erindringer fra Nysø, og spurgte Moderen, som gik forbi med Fru Harriette: -Hvor er Hvide?
Hans Excellence stod endnu, mens Stolen, til hvilken han støttede sig, rystede under Taget af hans Haand, som var selv det livløse Træ blevet levende under hans Vrede. Saa sagde han, og hans Stemme lød roligt: -Er I kommet hjem?
J. F. Schouw blev jeg noget senere bekjendt med, men Bekjendtskabet blev ikke langt, thi han døde allerede i Foraaret 1852. Det var Høyen, der førte mig til ham. Han var allerede dengang svag, og naar den fine, stilfærdige Mand gik og støttede sig paa min Arm i Botanisk Have, følte jeg nok, at hans Liv nærmede sig sin Afslutning.
Høg?" sagde han .... Men i det samme saá han paa William, der var bleg og forstyrret, og Smilet paa hans Ansigt blev til et pludseligt Spørgsmaalstegn. "Af den gamle Familie," spurgte Etatsraaden og satte sig ved Bordet. "En Sønnesøn af Excellencen ..." William talte sagte og støttede sig til Egebordet.
Stella støttede sig et Øjeblik til Vognen, krampagtigt, saa brød hun Konvolutten, foldede Papiret ud, snappede efter Vejret, læste saa. "Godt," sagde hun. Det kom som fra et tomt Rum, mens hun vendte sig og løb op. Nina gik hen i en Krog af Porten, William fulgte efter. Da de havde staaet nogen Tid tavse og lyttende til hinandens Aande, bøjede William sig frem imod Søsteren.
Høg tog imod dem i Porten. Han støttede sig til Trappegelænderet og trykkede dem en efter en heftigt op til sig uden at tale. Nina saá sig om. "Og Mo'r," spurgte William sagte, beklemt ved at se Faderen alene, "Mo'r." "Mo'r er deroppe." Høg slog Øjnene ned: "hun er ikke rask." Nina og William løb op, ind gennem Dagligstuen til Kabinettet.
-Jeg blev i det Tonen var lav til #hun# gjorde det forbi. -Fordi #hun# holdt af mig. Katinka lagde sin Haand sagte kærtegnende ned paa hans, som han støttede stærkt mod Bænken: -Stakkels Huus, sagde hun blot. Og hun sad og klappede hen over Haanden, sagte og mildnende: den Stakkel, hvad han havde lidt. De sad saadan, nær hinanden. Middagsheden dalede ned over den lille Søs Vand.
"Og det var den Fremtid, vi skulde bygge, det var det Haab, vi levede for" hun havde talt tonløst, og hendes Legeme faldt sammen; men saa rejste hun sig med pludselig Kraft, og mens hun maalte ham fra Isse til Fodsaal, raabte hun: "Dreng!" William aabnede Læberne for at tale, men kunde ikke, han var bleg som et Lig, og han støttede sig op til Væggen....
Dagens Ord
Andre Ser