Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Hun satte sig tavs og lukket i Onkel Joachims Lænestol bag Pengeskabet. Sønnen tog Plads i Sofaen ... Gaardens Lyde hørtes tydelig i Stilheden. Kan der snart gaa Hul paa Dig! fôr Hans paa én Gang op, saa nervøs blev han af at sidde der og vente paa, hvad der skulde komme.
Jo sagde han God Nat ... Det har været en streng Dag ... Hun rørte sig ikke, bevogtede ham kun med det samme Blik til han var ude. Da løftede hun sine Hænder og vred dem, og slappe faldt atter Armene ned langs hendes Sider, og hun sad sløv, med dødt Blik: Hovedet sank ned mod hendes Bryst. Indtil hun atter strakte sig paa Sofaen og støttede Hovedet i sine Hænder.
-Det er, naar det nærmer sig Jul man har saa rædsom travlt ... Aa, De tillader vel, Hr. Huus ... at jeg kommer forbi. Frøken Abel kom ind i Sofaen: Dejligt at sidde, sagde hun. Men hun sad ikke længe. Der var altfor meget, hun maatte beundre. Frøken Ida Abel var saa ungdommelig henrykt. -Gud, det lille Tæppe.... Frøken Abel maatte ud at føle paa det lille Tæppe. -Aa, Hr.
Ude i Køkkenet blev der ganske stille en sagte Ragen bare af en enkelt, som søgte noget op under Bordet efter Fægtningen. -Himmelhunde, sagde Faderen. Efter Middag sov han sin Time i Sofaen. Han vaagnede paa Klokkeslet: -Nu er der vel tænkt udførligt over Statens Bedste, sagde han og fik Kaffen, før han gik paa Værkstedet. -Da Faderen døde, blev det jo helt anderledes.
De to Gamle satte sig stille paa deres vante Pladser, to Stole ved Sofabordet, lidt ud paa Gulvet de vilde aldrig sidde i Sofaen i Skovridergaarden, der skulde Fru Berg blive mens Tine blev ved at gaae ud og ind og Sofie bar Pinde til den blaa Kakkelovn: hun havde anlagt "Torklaedet" imidlertid.
Generalinden kom til Sæde i Sofaen, mens Fru von Eichbaum gik ind og saá til Bordet, og Søstrene talte med hinanden fra Stue til Stue. Generalinden talte om Landstedet: Hun kunde ikke tro, hvor det var friskt og saadanne om Morgenen.... -Og Druerne, Du, bli'er saa store som saa. Generalinden viste med Fingrene, hvor store Druerne blev.
Ord havde hun ikke faaet ud af hende. Da Graaden var stilnet, sad Mathilde kun tavs og forknyt paa Sofaen hos hende længe. -Jeg maa jo nok komme igen til dig, sagde hun saa, da hun gik, det var, som Graaden vilde komme op igen. Næste Dag havde Asta hentet hende med Vognen. Hun tænkte, det vilde maaske opmuntre hende, nu Vejret var smukt, og Foraaret rigtig kom.
-Naa en Gang braender det vel los, sagde i Dagligstuen en Kaptejn i Sofaen og strakte de lange Ben utaalmodig fra sig paa Gulvet; de talte vel for tusinde Gang om " dem " derovre og om Uvirksomheden.
Saa sagde hun og spilede begge sine Hænder ud paa Sofaen, mens hun lo ganske sagte: -At jeg sidder her. Karl smilte glad til hende og saá saa ud paa Folk i Salen, der knap fik Plads ved Bordene: -Ja, vi sidder s'gu bedst. Ida blev siddende som før: -Hm, sagde hun saa med den samme Stemme: det er li'som vi var paa Skovtur.
Hun rørte sagte ved Ninas Skulder: "God Nat," sagde han, "og Nina vær ikke vred paa ham." Nina stirrede paa hende, tog hende om Hovedet og trykkede hende ind til sig. Da Søsteren var gaaet, rejste hun sig tungt. Hun saá sig rundt, hendes Blik faldt paa Stellas Portræt over Sofaen.
Dagens Ord
Andre Ser