Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
-Jo sagde hun, Novelletterne havde hun læst, strax ude i Fredensborg. Hun kom pludselig til at se' over paa Tanten, der sad ret op i Sofaen, helt stiv af Søvn: -Tante sagde jo, ytrede hun, at Kielland var blevet læst hjemme i Skanderborg.
Hun reiste sig, og hun talte lænet over Sofaen: Jeg vil savne Dem meget, Vilsac, sagde hun. Vilsac rystede paa Hovedet. -Jo jeg vil savne Dem og mer end De tror. -Hvis De faar Tid dertil -Jeg har ogsaa meget at takke Dem for, min Ven, sagde Ellen. Jeg véd godt at jeg har været Dem meget dyrebar, Vilsac, og De har dog tilladt os at være Venner. Det gør meget faa. -Hvorfor skal vi tale derom?
Vær nu dog rolig! Det nytter jo ikke noget at skrige saadan op! Og hun tog ham ved Haanden og førte ham hen til Sofaen og trak ham ned ved Siden af sig. Han fulgte hende viljeløst. Lille Helmuth, begyndte hun saa og saa ham bedrøvet op i Ansigtet jeg forstaar mig ikke paa dig. Nu har du hele Dagen i Dag opført dig som et fornuftigt Menneske; og saa er det pludselig det samme igen!
Men da han skulde betale, tog han hastigt en af de mange store Sedler ud for at faa den vekslet. Kelner Jensen blev staaende, halvtbukkende foran Konvolutten. -Ønsker Hr. von Eichbaum at betale det Hele? sagde han halvsagte og ned imod Sofaen. Men Hr. von Eichbaum svarede ikke. Han havde, ligesom sky, taget et Kort frem mellem Sedlerne.
Og betaget hvidskede Schønaich: -Ellen, De maa jo huske det. Ellen Maag var meget bleg; hun bøiede Hovedet. -Jo, sagde hun, jeg husker. Hun satte sig igen. Og vendt imod hende sagde Fyrsten: -Saa ved De ogsaa, at jeg elsker Dem endnu. Han kunde ikke se hendes Ansigt, men pludselig fik han Mod og han lod sig synke ned ved Siden af hende paa Sofaen.
Enkebaronessens lange Tale var ganske gledet Helmuth forbi, som han sad der, sammenkrøben og foroverbøjet i Sofaen ved hendes Side. Hans Hjerne tumlede kun med een eneste Tanke. Og da hun holdt op at tale, spurgte han, medens hans Fingre famlede nervøst hen over hans Ben. Du ved det altsaa, Mo'r? Nej, sagde den gamle roligt jeg ved ingenting, Helmuth!
"Siden har Frøken Falk talt om Dem" hun gjorde med ét en Pause. William sad stadig foran det aabne Album, han bukkede sig pludselig og vendte Bladet... "Hun roste Dem saa meget." Dansen var forbi og Grevinden rejste sig fra Sofaen for at gaa et Par Damer i Møde. William lagde Mærke til hendes Gang, hun vuggede stærkt i Hofterne. Nina stod i et Hjørne af Kabinettet og talte med Gerson.
Frøken Jensen og Enkefruen sagde en Gang imellem noget ud i Halvmørket. Henne fra Sofaen smaaknirkede det. Saadan sad de hele Timer. Naar Frøken Jensen kom over til sig selv, kyssede hun sin Bel-ami paa den kolde Snude. Undertiden gik Basse og Bøsse ned over Markerne til Aftentoget.
Helmuth rejste sig og gik hen og støttede Armene mod Ryggen af Sofaen, i hvilken hans Kone sad: Skal vi saa gaa til Ro? spurgte han. Er Klokken saa mange? Den er ti. I København gik vi først i Seng Klokken tolv.
Alle de til mig... Han fik dem og bredte Sedlerne ud, en for en, paa Sofaen til en Vifte, og glattede paa dem og gik fra, og saá paa dem. Munden stod ikke paa ham. Hvad han skulde købe, hvad han vilde forære ... for alle Pengene. Han delte Sedlerne af i Partier det til den og det til den. -For de Penge faar man da nok en Kjole til Mo'er ... af Silke.
Dagens Ord
Andre Ser